Anmeldelse: “Asymmetri”

Anmeldelse: “Asymmetri”

Anmeldereksemplar

Asymmetri. Lisa Halliday. Oversat af Allan Hilton Andersen. Politikens Forlag. Udgivelsesår for denne udgave er 2018. Sidetal 224.

★★★★☆☆

Historien begynder fra første side, og med det mener jeg, at vi ikke skal 20-50 side ind i bogen, før vi får noget, der fanger vores nysgerrighed. Det er næsten anderledes og nyt, da det ikke altid forholder sig sådan med de bøger jeg læser. Det er rart og tiltrængt. Jeg synes en del bøger bruger mange sider, på at køre sig varme og få fortællingen ordentlig i gang, men ikke her. Bogen her er et friskt pust, med en let fortælling – som med en å, der med sit rolige tempo, en lun sommerdag, langsomt lader vandet strømme gennem naturen.

Vi følger tre personer; Mary-Alice, Ezra Blazer og Amar Ala Jaafari. Bogen er ligeledes også opdelt i tre dele. Den første del, Dårskab, handler om Mary-Alice og hendes forhold til Ezra Blazer.

Mary-Alice er i midten i tyverne, og er redaktionsassistent på et forlag. På de første få sider af bogen, høre vi, hvordan hun indleder et forhold til en ældre mand. Det begynder med en søndag, hvor hun sidder på en bænk og læser en bog. En mand sætter sig ved siden af hende, med en is i den ene hånd, og spørger ind til bogen. Hun ved godt hvem han er, men hun forholder sig roligt. Alle andre omkring dem kigger en ekstra gang, når de får øje på ham. Søndagen efter sidder hun der igen. Han er også forbi igen, og sætter sig og tilbyder hende et stykke chokolade. Denne gang får han hendes navn. Den næste søndag sidder hun igen på samme bænk, og denne gang kommer han forbi med en is i hver hånd. Hun får den ene, og de aftaler at mødes næste lørdag, hvor de kan gå en tur sammen. Men han får også lige hendes nummer, hvis der nu skulle ske noget.

“Regnen oversvømmede fodgængerovergangene og gennemblødte hendes sko. Taxaerne, der hvirvlede vandsprøjt hen over Amsterdam, synes at køre langt hurtigere, end de gjorde, når det var tørvejr. Portneren gjorde plads for hende ved at mase sig tilbage med armene ude i et kors, og Alice gik målbevidst ind med lange skridt og oppustede kinder, mens hun rystede sin paraply.” (14)

Anden del af bogen, Galskab, handler om Amar Ala Jaafari. Hans historie er delt i to historier, hvor kapitlerne skifter mellem nutid og datid. Han kommer oprindeligt fra Irak, men hans forældre flyttet til USA, da han var barn. Den ene historie, datiden, handler om hans liv, og ja faktisk om alt fra barndommen til lige inden han skal til Irak, for at besøge sin bror. Den anden historie, nutiden, handler nemlig om, hvordan Amar er på vej til England, som en lille mellemrejse, hvor han skal mødes med en ven, inden han rejser videre til Irak, men i lufthavnen opstår der problemer pga. hans rejse. Personalet forstår ikke, hvorfor han dog kun skal være i England i så få dage, og Amar fortæller roligt sit formål med begge rejser igen, og igen, og igen, og igen… Denne del af bogen, er nok min favorit. Jeg kan godt lide stilen, når kapitler skifter mellem fortid og nutid. Og så virker Amar som den mest rolige personer i verden, med sin utrolige måde at håndtere hele situationen i lufthavnen på.

Vil du have den her?
Den nye pige rystede på hovedet
Den her? Den anden prinsesse holdt en ugle hen mod hende.
Igen rystede den nye pige på hovedet. Så tog hun hånden ud af frøen, pegede dybt ind i samlingen af tøjdyr og sagde et ord så stille, at ingen af os kunne høre det.
Søn, måske. Eller sol.
Hsan, røg det ud af mig. Hest.
Pigen nikkede, vendte sig om og kiggede overrasket på mig. En af de andre piger kastede hesten hen til hende. Den nye pige smed frøen fra sig, samlede hesten op og begyndte at rede dens manke af garn med sine fingre, mens hun blev lidt rød i hovedet. Jeg rakte om bag hende for at tage frøen og borede min egen hånd ind i den. Jeg ville ønske, jeg var en hest, fik jeg frøen til at sige på arabisk. Pigen smilede.” (200)

Den sidste del af bogen, Desert Island Discs. Et pladeprogram med Ezra Blazer, handler præcis om, hvad titlen også hedder. Forfatteren Ezra Blazer, interviewes i radioprogrammet Desert Island Discs, til en snak om hans liv, med start i barndommen og slut i hans nuværende alder. Han skal samtidig vælge seks numre, som bliver spillet i radioen som pauser i interviewet. Dette er den korteste del af bogen, der består af en monolog, der udelukkende skifter mellem radioværter og Ezra Blazer.

Vi flyver for højt på vores vildledende forestilling om magt og tryghed og kontrol, og når det hele så styrter sammen om os, bliver faldet gjort dybere af højden. Af den pludselige brathed, men også af den ydmygelse, an føler, fordi man ikke har set styrtdykket komme.” (281-282)

Igen vil jeg lige nævne, at den er let. Den kræver ikke den store koncentration, og på en måde sker der egentlig ikke en masse dramatisk, hvilket jo også giver mening, da det ikke er drama. Men alligevel synes jeg den er fin. Jeg kan godt lide bøger, hvor man hører flere personers historier. For mig har den hvert fald været god her i påskedagene.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *