En bogblog, der deler glæden ved bøger

Anmeldelse: “Breve til en ung forfatter”

Anmeldelse: “Breve til en ung forfatter”

Anmeldereksemplar

Breve til en ung forfatter. Colum McCann. Oversat på dansk af Claus Bech. People’sPress. Udgivelsesår for denne udgave er 2017. Sidetal 175.

★★★★★☆

Hvis du drømmer om at skrive en bog, så læs denne bog. Hvis du ikke drømmer om at skrive en bog, så læs den alligevel. Nok skriver Colum McCann gode råd, om at skrive en bog, men han skriver også råd, der kan føres længere ud i livet, end til bare at skrive en bog. Råd til at håndtere udfordringer og særlige situationer, som vi alle støder på i livet. Råd til at overvinde de svære tider som forfatter, og nyde de gode stunder. Og sidst men ikke mindst, råd til at få dig til at leve lidt mere. Se, rejs og opdag verden – som forfatter eller bare som menneske.

Det er godt at fejle. At fejle indebærer ambitioner. At fejle indebærer tapperhed. At fejle indebærer dristighed. Det kræver mod at fejle og endnu mere mod at vide, at man fejler.” (s. 100)

Det begyndte med et brev til en ung forfatter. Der kom flere og flere breve, og et efter et blev de udgivet hver fredag på Colum McCanns hjemmeside. Breve bestående af råd til unge/nye forfattere. For en ting er sikkert, man bliver aldrig for gammel til at skrive en bog. Oplevelser og erfaringer er med til at hjælpe dig på vejen, med at skrive den bog du drømmer om.

Man skriver ikke for at konkurrere med andre.” (s. 88)

Det er svært ikke at markere, overstege eller sætte post-its i denne bog. Bogen er ikke særlig stor, og rummer 175 sider, men jeg har alligevel 15-20 små post-its spredt ud over siderne, og jeg kunne have sat mange flere. For den består virkelig af mange god og fine råd, sætninger og ord. Linjer der bare skal længere ud end denne bog. Op på væggen, ind i samtalen og ud i verden.

Som forfatter er man opdagelsesrejsende. Man ved, at man vil et eller andet sted hen, men ikke om det overhovedet eksisterer. Det skal først skabes.” (s. 29-30 )

Da jeg læste bogen, var der, som skrevet før, flere breve og ord, hvor man sagtens kunne fjerne “forfatter”, og i stedet sætte sætningerne ind i andre sammenhænge. Sammenhænge som denne verden med/af bogbloggere. Vi skriver også en masse, og selv om vi ikke skriver, for at udgive bøger, så lægger vi stadig meget arbejde i opgaven at formidle en bog videre ud til vores læsere, som hvis vi arbejdede på en bog. Jeg vil slutte af med et sidste citat, som jeg selv synes passer til mig. Jeg vil gerne gøre mit bedste, og især med denne blog. Nogle gange, kan det at skrive en boganmeldelse godt føles som en uoverskuelig opgave, for får man skrevet og formidlet det, man gerne vil, på den rigtig måde? Det kan godt være svært, men jeg kan samtidig også godt lide at skrive disse blogindlæg. Læs bogen.

En dag opdager du måske, at du hader at skrive, netop fordi du stræber efter at skrive så godt. Denne skrækkelige sandhed er kun glæde i en anden form. Væn dig til den. Solen går også ned for at kunne stå op igen.” (s. 40-41)



2 thoughts on “Anmeldelse: “Breve til en ung forfatter””

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *