En bogblog, der deler glæden ved bøger

Anmeldelse: “Casafuckingblanca”

Anmeldelse: “Casafuckingblanca”

Anmeldereksemplar

Casafuckingblanca. Lise Bidstrup & Anna Bridgwater. Høst & Søn. Udgivelsesår for denne udgave er 2017. Sidetal 286.

★★★★★☆

Casafuckingblanca er en bog, der portrætterer et vanskeligt forhold mellem en mor og hendes teenagedatter. Et forhold, der ikke er det bedste, da moderen er afhængig af hvidvin, og hvor datteren begynder på stoffer. Mor Dorrit er på dagpenge, og har deltaget i et tv-program om “dovne” arbejdsløse mennesker. Et program, der ifølge Dorrit, er klippet forkert sammen, og sætter hende i et dårligt lys. Denne tv-deltagelse går ud over datteren Silke, der er træt af, at hendes mor ikke gider at arbejde hårdere for at få penge på bordet.

En spændende bog, der kan læses af både unge piger, og  deres mødre. Bogen viser nemlig fint forholdet mellem mor og datter fra begge vinkler, da kapitlerne skifter mellem de to hovedpersoner. Siderne tager hinanden, og bogen er hurtigt læst. En fin ungdomsbog, hvor handlingen flyttes til et andet land, der er en stor kontrast til vores eget, hvilket er et dejligt friskt pust.

Dorrit får pludselig den idé, at mor og datter skal ud at rejse. Det vil være godt for dem begge to at komme væk fra hverdagen, og de problemer der lurer. Men hvordan får man lige råd til en rejse, når man ikke har et job, og ingen penge på kontoen har? Dorrits veninde Laura, har fået en ny, smart kæreste, der har en kasse med tøj stående hos Dorrit. En kasse, hvis indhold Dorrit sætter til salg på nettet, for nu har den altså stået hos hende ret længe, og han skal sikkert ikke bruge den. Dorrit får en god sum penge for tøjet, og Silke og hende kan nu komme afsted til Marokko, hvor der venter et spændende og overraskende venligt miljø.

Jeg havde hele tiden en forventning om, at der ville ske et eller andet forfærdeligt i Marokko. Måske mest for Silke, og hendes valg af dårligt selskab. Silke hænger nemlig ud med en fyr i Danmark, der udnytter hende, og får hende til at begynde på kokain. Så hvorfor skulle der så ikke også ske noget farligt her? Der skete dog noget skræmmende for Dorrit, da Silke igen træffer et dårlig valg ved at stikke af, til en anden by, i et fremmet land, for at møde en fyr.

Med den første halvdel af bogen, hvor fortællingen foregår i Danmark, fik bogen mig til at forvente en masse uhyggeligt, når mor og datter ankom til Marokko. Men det helt store og uhyggelige skete ikke. Jeg føler mig egentlig ikke skuffet over, at der ikke skete noget slemt. Tværtimod en lettelse over, at de rent faktisk er rejst væk fra det triste liv, og har ladet det dårlige være derhjemme, for at møde en ny kultur og nye omgivelser, der får dem til at tænke over deres valg. En rejse der byder på meget mere end hvad de begge to overhovedet havde drømt om, og ikke mindst, flere møder med søde og venlige mennesker. Jeg blev positivt overrasket over denne bog, og ser frem til mere læsning af de to forfattere.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *