Anmeldelse: “Er her nogen?”

Anmeldelse: “Er her nogen?”

Anmeldereksemplar

Er her nogen? Lotte Elmann Wegner. Turbine. Udgivelsesår for denne udgave er 2018. Sidetal 276.

★★★★☆☆

Vibe Enberg arbejder sammen med sin mor, i Engberg Antik. De har ofte besøg af interessante typer, i deres forretning. En dag træder en pæn og nydelig mand ind i butikken. Han skal finde en gave til sin niece. Iført marineblå uldfrakke, et skævt smil og en mørk stemme, fortæller han Vibe, at hun har et “Utrolig pikant ansigt” og “virkelig unikt”. Hun lever på den kompliment i flere dage, og snart begynder Vibe og Andreas at gå ud sammen.  Han er utrolig charmerende, og Vibe bliver hurtigt tryllebundet af hans charme. Der går ikke lang tid efter, at de er begyndt at se hinanden, så flytter Vibe ind hos Andreas. Han bor i et hus med designmøbler, og hvor perfektion er alt afgørrende. En ting Vibe hurtigt opdager, da Andreas langsomt irettesætter hende, og hendes måde at gøre tingene på, så de bliver gjort perfekt. Der går ikke længe før man finder ud af, at Andreas ikke er så perfekt indeni, som hans udseende ellers giver udtryk for. Vibe lever sammen med en mand, der ikke er bange for at lægge hånden på hende, for så efterfølgende at kompensere for hans udbrud ved at være oversød igen, og bruge penge på en dyr middag med champagne osv. Sideløbende er der en fortælling, om en ung pige, Marie-Louise, der en dag ikke var mødt på arbejde, og som efterfølgende bliver meldt savnet. Avisudklip om hendes forsvinden begynder at dukke op i Vibe og Andreas postkasse. Vibe forstår ikke, hvorfor og hvem, der kunne finde på at gøre sådan noget. Hvad er sammenhængen mellem Vibe og den savnede pige, Marie-Louise?

“Som altid er roen og jeg ikke helt enige. Jeg trække vejret dybt, sænker skuldrene, men kroppen strammer, og en underlig fornemmelse rammer mig som et forsigtigt prik på skulderen. Som en lyd, man ikke hører, men alligevel klart fornemmer. Følelsen af, at nogen følger efter mig, vokser sig så tyk, at den næsten kan smages.” (20)

I starten, da jeg begyndte på denne bog, fandt jeg den en smule forvirerende. I de første 10-20 sider synes jeg den sprang i tid og sted, på en måde, der forstyrrede min læsning. Det var dog kun lige i starten, jeg havde lidt problemer, for ellers gik det fint resten af bogen igennem. Derudover undrede jeg mig længe over sammenhængen mellem, det første afsnit af bogens bagsidetekst, og bogens indhold. Jeg tænkte længe: “Hvornår kommer bogen ind på der her om denne unge pige?”. Men det stykke fik en mening, da jeg kom længere og længere ind i bogen, og det er med til at sætte en ramme og en historie fra fortiden. Så hvis du selv er begyndt på bogen, og har samme tanke, så bare rolig.  Jeg havde nok bare lagt mest vægt på, at det særligt var dette uddrag af handlingen, bogens fortælling ville være omdrejningspunkt for. Dette stykke bagsidetekst, har også en betydning og funktion for handlingen, det er ikke det. Jeg synes bare man hører meget lidt om det i bogen, modsat resten af bogens handling, i forhold til, at det er det første man læser bag på bogen. Men når alt dette så er sagt, så synes jeg godt om bogen. Handlingen formåede at give mig lysten til hele tiden at læse videre. Jeg måtte lige se, hvad der så skete, og hvordan med det der, og klarer hun det!? Bogen er en thriller og med god grund. Den skaber en helt særlig stemning. Som læser fik jeg myrekryb over karakteren Andreas. Mine følelser voksede i takt med Vibes, og jeg fik ubehag og angst bare ved tanke om, om Andreas nu havde set hende der, eller vidste hvor hun var nu, for slet ikke at tale om, hvordan han mon ville reagere over for hende, næste gang de så hinanden.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *