Anmeldelse: “Kære Zoe Ukhona”

Anmeldelse: “Kære Zoe Ukhona”

Kære Zoe Ukhona. Pelle Hvenegaard. People’sPress og ChriChri Journal. Udgivelsesår for denne udgave er 2018. Sidetal 294.

★★★★★☆

Jeg læste denne i efteråret sidste år, men har først fået skrevet min anmeldelse færdig nu, da der lige var en eksamen i december, der tog en del af min tid. 🙂

Pelle for filan! Jeg blev chokeret, både på den gode og dårlige måde, vred, trist og jeg fældede endda også en tåre (eller måske to!), da jeg læste denne bog. Jeg blev chokeret, men med et smil på læben, da du spurgte Caroline om det med faderskabstesten. Her tænkte jeg: “Oh no he didn’t!”. 😂 Og jeg blev vred på jeres vegne, da jeg læste om det med den manglende undersøgelse. For pokker da hvor irriterende! Men jeg blev også glad, og jeg grinede, smilede og ikke mindst heppede sååå meget på jer, da jeg læste jeres bog. Tusind tak fordi I åbner op, helt op. Følelserne var stærke og kom fra hele kroppen, for man føler, at man som læser er med som “tredje hjul”, på jeres rejse om at blive forældre, netop fordi man kommer så tæt på. Der er ikke sparet på mange detaljer (høhø), og det er kun med til at gøre bogen endnu mere ægte, endnu mere personlig, og endnu mere bevægende. Det giver bogen en masse ekstra, udover den spændende, barske og ikke mindst utrolig vigtige historie.

Nej, det er ikke nu, hun skal bruge kræfter på at forholde sig til sit pt. svat af en mand, der kæmper for ikke dejse om bare ved tanken Jeg styrer mig, men kan mærke, at var det mig, der skulle alt det her igennem, så tror jeg desværre, at projektet var stoppet lige her. Heldigvis er Caroline meget sejere end mig.” (s. 57)

I bogen Kære Zoe Ukhona deler Pelle Hvenegaard sin og hustruens historie om at blive forældre. Om rejsen om først at møde hinanden, for så hurtigt efter at finde ud af, at man vil have børn sammen, til så at finde ud af, at biologien ikke helt vil som man ellers troede, for så til sidst at gå adoptionens vej, og et par år efter,  resulterer i adoptionen af Zoe Ukhona. Under min læsning, lagde jeg rigtig meget mærke til, hvor stor deres kærlighed til hinanden er. Pelle er ikke bange for at vise sine følelser, og slet ikke bange for at fortælle om dem. Jeg synes simpelthen det var så smukt, at man flere steder i bogen kan mærke Pelles store kærlighed til Caroline. Mere af det i andre bøger tak! 😀

Denne bog, har uden tvivl, været en af de bedste læseoplevelser, jeg havde i 2018. Jeg kan kun anbefale dig at læse den, hvis du endnu ikke har gjort det. Det kan godt være, at du som mig, slet ikke ved, om du skal ud i samme oplevelse som Pelle og Caroline, da børn slet ikke er på programmet endnu, men bogen er værd at læse alligevel, synes jeg, for fortællingen er rørende og utrolig smuk.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *