Anmeldelse: “Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe”

Anmeldelse: “Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe”

Anmeldereksemplar

Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe. Agnès Martin-Lugand. Oversat til dansk af Anders Juel Michelsen. Politikens Forlag. Udgivelsesår for denne udgave er 2018. Sidetal 192.

★★★★☆☆

Dianes verden synker i grus, da hun mister sin mand og sin lille datter i en bilulykke. Hun murer sig inde i sin lejlighed i Paris og lukker sin lille hyggelige bogcafé, som hun har kaldt ‘Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe’. Den var hendes stolthed, nu minder den hende bare om, at hun ikke længere hører til blandt de lykkelige. Et år senere lejer hun et hus i en lille landsby på den irske kyst og forlader Paris på ubestemt tid for at prøve at komme videre med sit liv. Alle tager godt imod hende bortset fra hendes nye nabo, fotografen Edward. Han er en smuk mand, men indesluttet og lunefuld, og Diane gør, hvad hun kan for at undgå ham. Alligevel løber de hele tiden ind i hinanden, og langsomt begynder hun at forstå, at han måske slet ikke er den mand, hun troede, han var.”

Med sådan en fin titel, Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe, skabes der en forventning om, at denne bog må være god. Eller sådan havde jeg det hvert fald, da jeg første gang så titlen. Og ja, det er den. Den er god. Og sød. Og fin. Og hjertevarm. Den skuffede bestemt ikke. Som læser falder man hurtigt for Diane, og man kan føle og næsten mærke hendes store sorg, over at have mistet både sin mand og sin datter. Hun rejser  fra Paris og afsted til Irland. Så langt ud man overhovedet kan komme ved den irske kyst, og her bliver hun mødt at et rart og varmt lokalsamfund. Dog ikke fra sin nye nabo. Uden at afsløre for meget af bogens handling, og ikke mindst slutning, bliver Irland stedet, der hjælper Diane gennem sin sorg. Bogen er fint skrevet, og har en god historie. Jeg var dog ikke specielt glad for slutningen. Jeg havde håbet, at det hele gik op i en højere enhed, og at kærligheden ville udfylde og flyve igennem de sidste sider. Det gør den dog også på sin vis, men ikke som jeg havde håbet. Efter at have tænkt mere på, hvorfor slutningen er som den er, kommer jeg til at tænke på, om det netop er valgt sådan, så den ikke bliver for forudsigelig. Jeg var overbevist om, at jeg vidst hvordan det ville ende, men der tog jeg fejl.

Hvis du har læst bogen, eller har planer om det, så må du meget gerne kommentere på indlægget her om, hvad du synes om bogen, og ikke mindst din mening om bogens slutning. 😉



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *