Anmeldelse: “Med åbne øjne”

Anmeldelse: “Med åbne øjne”

Anmeldereksemplar

Med åbne øjne – Fortællinger fra verdens brændpunkter. Rasmus Tantholdt og Andreas Fugl Thøgersen. Gyldendal. Udgivelsesår for denne udgave er 2018. Sidetal 240. Kan købes hos Plusbog her.

★★★★★☆

Rasmus Tantholdt har i samarbejde med Andreas Fugl Thøgersen skrevet en utrolig spændende bog. Som læser kommer vi med rundt i verden, og de steder Rasmus har været sendt hen, som en del af sit arbejde som korrespondent for TV2. Vi hører om Rasmus og hans kollegaers oplevelser i Dubai, Mosul i Irak, Aleppo og Damaskus i Syrien, Niger, Libyen, Amerika, Nordkorea, Rusland og Israel. Det er en bog, der fortæller hvad Rasmus Tantholt oplever og ikke mindst opfatter i landene, men bogen giver også plads til at fortælle, hvordan menneskerne i de forskellige landene har det og opfatter landets situation. Om det så er amerikanernes holdning til præsident Trump, eller menneskerne fra blandt andet  lande i Mellemøsten og Afrika, der drømmer om et bedre liv uden krig og sult, og som er villige til at sætte deres eget liv på spil, ved at rejse illegalt til et andet land, i håbet om en bedre og lysere fremtid.

Når jeg siger, at der kun var mænd, er det en stramning, flere af dem var meget unge, en enkelt så ud til ikke at være mere end 15-16 år. Drenge, som har sagt farvel til deres familier i Ghana, Mali, Nigeria eller Senegal for at tage af sted og prøve lykken.” (s. 131-132)

Vi hører også om opholdet i Syrien, oktober 2016, hvor Rasmus Tantholdt og kollegaer formår at lande et interview med Syriens præsident Assad. En oplevelse de ikke glemmer, og hvor de flere gange var ved at tro, at det ikke ville blive til noget alligevel, da meldingen om tekniske problemer fra præsidentens folk blev videregivet til holdet fra TV 2, der resulteret i flere timers ventetid, men interviewet fandt sted. Rasmus Tantholdt fortæller også om arbejdet med de lokale, de såkaldte fiksere. Fiksere er folk der kender landet, systemet og de rigtige folk. De hjælper blandt andet journalist med at få adgang og ikke mindst visum til landet. De kan hjælpe med næsten alt, og hvis de ikke selv kender en, der kan hjælpe, så kender de helt sikkert en, der kender en.

I samme boldgade sker der tit det, at en fikser pludselig kommer med en ven eller to, som – forstår man – simpelthen er nødt til at hjælpe til og også få 100 euro om dagen. Derfor var vi endt med tre mand i vores bil i ørkenen.” (S. 135)

Som læser er vi med på første række, og man kan næsten fornemme de små sandkorn, der hvirvler rundt i vinden, solens varme og ikke mindst mærke konflikten, der udspiller sig i flere af landene. Rasmus Tantholdt formår at formidle sine historie på et personligt og virkeligt plan, så man som læser føler, at man er med på hans rejser rundt i verden. Selvom bogens temaer til tider er barske er formidlingen varm. Rasmus beskriver og fortæller så vores interesse fastholdes, og siderne tager derfor hurtigt hinanden. En god bog, der giver indblik i verdens brændpunkter. Ikke mange herhjemme vil opleve disse ting med egne øjne, men vi kan derimod takke de journalister og fotografier, der tør rejse ud, til blandt andet krigszoner, og berette om disse ting samt om landet og ikke mindst folkets svære og hjerteskærende situation.

Endnu en gang oplevede jeg, at tingene, når jeg kommer ud og ser dem, ofte er overraskende langt væk fra de billeder, jeg har skabt i mit hoved inden. Gang på gang nedbrydes fordomme i mig, når jeg rejser. En ting er, at det kan flytte nogle ting i mig personligt, meget mere interessant er det, hvis jeg med mine oplevelser kan flytte noget i andre, og det er det, som gør, at jeg kan synes, at det har værdi, det jeg laver. Hvis jeg kan overføre mine oplevelser til tv-seerne.” (s. 240)

 



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *