Anmeldelse: “No. More. Plastic.”

Anmeldelse: “No. More. Plastic.”

No. More. Plastic.: What you can do to make a difference. Martin Dorey. Ebury Press. Udgivelsesår for denne udgave er 2018. Sidetal 160.

★★★★☆☆

Henover sommeren sidste år, blev jeg mere og mere interesseret i, hvordan jeg kunne reducerer mit forbrug af plastik. Det startede med en video på Facebook: En kyst et sted i verden, var fyldt så meget op med plastik, at man slet ikke kunne se vandet. Der var plastik og affald så langt ud som øjet kunne se. Det synes jeg var virkelig skræmmende at se. Efterfølgende spottede jeg en bog på Instagram, How to give up plastic (der kommer en anmeldelse, når jeg har læst den), der handler om, hvordan man kan sige farvel til plastik i sin hverdag. Da jeg klikkede den bog ned i indkøbskurven, faldt jeg også over denne bog No. More. Plastic.: What you can do to make a difference. Jeg læste den over to dage, for bogen er ikke særlig stor. Men det er og kan dens indhold blive; nemlig stort. For bogen kan være med til at skabe opmærksomhed, på vores overforbrug af plastik, og ikke mindst dele viden om, hvad vi som enkelte individer selv kan gøre, og det er dette, der kan resulterer i store forandringer. Eller der håber jeg hvert fald på.

Bogen er skrevet af Martin Dorey. Han står bag #2MinutesSolution, der handler om at bruge 2 minutter af ens gåtur på at samle skrald op. Man sætter blot en alarm på ens mobil til 2 minutter, hvor efter man går rundt og samler skrald op, indtil alarmen går af og de 2 minutter er gået. Der er særlig fokus på at samle plastik, da det er et materiale, der ikke kan nedbrydes af naturen selv. Men må selvfølgelig gerne samle ind i mere end i de 2 minutter, men tanken er, at det er de små ting og ændringer, der er med til at gøre en forskel. Vi er vanedyr og derfor må man heller ikke sætte for store krav, men i stedet for sætte nogen krav, der er realistiske for en selv at overholde.

Martin Dorey har en top 10 over, hvad man kan gøre for at mindske sit plastikforbrug. Han ligger meget vægt på, at så længe man kan ændre sin livstil på blot et af de 10 punkter, så er det en start og en god en af slagsen. Det vil nemlig være en udfordring for mange at ændre vaner, på alle 10 punkter lige med det samme, men små ændringer hist og her er også noget værd. Alt i alt er det en fin bog, hvis man ønsker at lærer lidt mere om det her med overforbrug, engangsservice og plastik.

Det store spørgsmål er nu, hvad har jeg så selv gjort, for at bekæmpe og mindske mit forbrug af plastik? Jeg har faktisk gjort flere ting, og en del af disse ting er nogen af dem, der i mine øjne er nemme at skifte ud for de fleste. Så here goes:

  1. Tandbørsten:
    Selv startede jeg f.eks. med at skifte min tandbørste i plastik ud med en, der er lavet af bambus. Den fandt jeg i butikken Normal, men jeg tror faktisk, at de nu kan købes flere og flere steder som helsekostbutikker og i større supermarkeder.
  2. Glasflasken:
    Derefter gik turen til udskiftning af den kendte plastikflaske. Jeg har en eller anden ting med at have vand med mig stort set over alt, og det er blevet til lidt af en vane for mig at tage det med på tur, men det er jo også vigtigt at drikke vand i løbet af dagen tihi.  Jeg fandt et par glasflakser på 0,5 L, med et silikone overtræk, i Søstrene Grene, som jeg har købt to af. Og efterfølgende har jeg fået yderligere to glasflasker, fra mærket Retap, hvor af den ene er på 0,8 L. Disse glasflasker kan nemt vaskes af og bruges igen og igen. Jeg er blevet SÅ glad for mine glasflasker, og jeg undrer mig over, hvorfor jeg dog ikke har lavet denne udskiftning langt tidligere.
  3. Sæbe:
    Har du set hvor meget plastik man egentlig kan finde på sit badeværelse? Alt er stort set pakket ind i plastik! Så udover min tandbørste, så har jeg også skifte min håndsæbe ud fra flydende til fast form, for at undgå indkøb af en plastikflaske. I København er der en butik, hvor man kan købe varer i løs vægt. Dette betyder, at har man en sæbebeholder, så kan man få den fyldt op med flydende sæbe og man undgår derved at købe en ny plastikflaske. Og dette gælder ikke kun for sæbe, men for en lang række af af varer. Søg på LØS market. Og ja, jeg ved godt, at nogen håndsæber, i fast form, er pakket ind i plastik, men i Søstrene Grene er de f.eks. pakket ind i en papir eller papæsker, og man kan få så mange gode dufte.
  4. Vatpinde:
    Mine vatpinde er ligeledes skiftet ud til nogen lavet af træ, men det irriterer mig, at pakken de står i, er af plastik. Jeg er ikke den store forbruger af dem, men det er meget ret at have dem til småting. En hurtig søgning viser, at dem i træ også kan fås i papæsker. Men så igen, vatpinde er noget man bruger en gang og så smides de ud. Så når pakken her er brugt, så må der findes et alternativ.
  5. Poser:
    Fryseposer, affaldsposer, muleposer/net. Alle disse fås i miljøvenlige udgaver. Jeg har nemlig opdaget, at man kan få både fryseposer og affaldsposer, der er plasfrie og kompostbare! Det er da for fedt. Samtidig har jeg også altid en mulepose/ et indkøbsnet i stof med mig,  da jeg simpelthen ikke vil tage imod en plastikpose, hvis jeg køber mere end jeg kan have i hænderne eller i min taske, hvis jeg køber noget, der ikke var planlagt. (Hvis jeg skal ned og handle, pakker jeg altid et ekstra net med for en sikkerhedens skyld haha). Så en mulepose i tasken er altid en sikker vinder hos mig, og den fylder virkelig lidt. Derudover prøver jeg også at indgå de poser man kan pakke sin frugt og grønt ind i, når man er ude at handle. Hvorfor er det egentlig, at bananerne skal have en pose om sig, når de alligevel har en skræl, der bliver pillet af, når de skal spises? Jeg kan godt se problematikken, når man køber flere frugter eller grønstager i løsvægt, for hvor skal man lige have dem? Det er bare nemmere, når de er samlet i en pose. På dette punkt er der heldigvis en del supermarkeder, der er begyndt at gøre noget ved sagen. Og derudover kan man købe mindre muleposer, som kan bruges som alternativ.
  6. Bee’s wrap:
    En lidt sjov og anderledes ting er bee’s wrap bivokslærreder. Det er en erstatning til der hvor du eller ville brug husholdningsfilm eller staniol, altså igen ting så bruges en gang, for så at blive smidt ud. Bee’s wrap er løsningen til genbrug af madindpakningen. De kan fås i flere størrelser og i øjeblikket har jeg kun en, den der hedder medium.

Jeg vil lige skynde mig at sige, at jeg ikke er 100% miljøvenlig, og der er stadig en masse jeg kan blive bedre til, når det kommer til at hjælpe miljøet, men jeg har valgt at se på, hvor jeg kan mindske mit forbrug af særligt palstik og ikke mindst brugen af engangsservice. Har du nogen spørgsmål, tips eller forslag, til det jeg netop har skrevet? Eller hvad tænker du, om alt det her med at være mere miljøbevidst? 🙂



4 thoughts on “Anmeldelse: “No. More. Plastic.””

  • Fantastisk. Jeg er nu også blevet mere miljø bevidst, har jo en god læremester
    Selvfølgelig skal vi passe på miljøet. Flere og flere er blevet lige glade og har for mange penge og køber nyt, nyt, nyt Brug de gamle ting mere og saml dit plastik affald op…
    Det gør en forskel…
    Flot anmeldelse

  • Jeg har indtil nu desværre ikke kunnet finde håndsæbe uden parfume og/eller æteriske olier, så jeg holder mig til den flydende form i plastikbeholder. Desværre. Jeg har fundet en shampoo bar uden nogle af delene, som jeg vil prøve snart 🙂
    Vi har også lige skiftet vaskepulveret ud med sæbenødder. Vi har kun prøvet det til tre vaske indtil videre, men resultatet var fint. Og så har vi købt sugerør af stål til når vi skal nyde sommerens drinks.
    Jeg har også planer om at skifte vores te- og kaffefiltre ud til genbrugelige, når dem vi har liggende er brugt op. Og så skal jeg have vatrondeller lavet i bomuld, hvis de føles rare. Jeg hæklede selv nogle stykker, men de suger aaaaalt for meget makeupfjerner til at det kunne gå haha 😀
    Jeg har tænkt på at hækle nogle net til frugt og grønt, i hulmønster så man kan se indholdet, men hvis man f.eks. handler i LIDL er det jo efter vægt, og så er 50 gr. en god del ekstra at betale for, så den skal jeg lige have overvejet lidt mere før jeg begynder 🙂 Nå ja, og så har jeg for længe siden lavet klude, så vi bruger kun de billige engangs, hvis det f.eks. er til at tørre jord af havemøbler, så det er måske to klude om året 😛

    Jeg har aldrig “været sådan en,” der tænkte specielt meget på miljøet. Altså jeg tog mit affald med mig og brugte alm. sund fornuft, men så var det også det. Det er kommet ret meget ud af det blå det seneste års tid. Som et modtræk og fordi jeg bliver provokeret af den politik, der bliver ført, tror jeg.

    Sikke en roman 😀

    • Dejligt du har ville dele alt dette, for det er virklig fedt at høre! 😀
      Jeg vil også gerne finde en shampoo bar, når jeg har brugt mit flydende shampoo op.
      Sæbenødder har jeg faktisk hørt lidt om. Jeg bor dog i lejlighed, hvor jeg deler vaskemaskiner med andre beboere, og hvor vaskemaskinerne selv tilsætter vaskepulver. Som måske en
      Det sjove er, som jeg også skriver, at det egentlig for alvor gik løs sidste år. Jeg har været præcis ligesom dig – sund fornuft men aldrig rigtig tænkt meget på miljøet, men det er så ændret nu. 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *