Anmeldelse: “Sjælestorm”

Anmeldelse: “Sjælestorm”

Anmeldereksemplar

Sjælestorm. Maja Maria Rakel Dahl. Mellemgård. Udgivelsesår for denne udgave er 2017. Sidetal 120.

★★★☆☆☆

Jeg har været næsten et år om at læse denne bog, og det har der været flere grunde til. Sjælestorm er en digtsamling på små 120 sider. Her er den første grund. Jeg læser ikke digte, men da Maja Maria kontaktede mig, og spurgte om jeg ville læse og anmelde hendes bog, svarede jeg ja. Det gjorde jeg, da digte som sagt ikke er noget jeg læser, og jeg tænkte jeg ville prøve noget nyt. Det er godt og sundt at prøve nye ting i ny og næ. Indholdet er barsk, hvilket er den anden grund til, at det har taget mig så lang tid. Sjælestorm er en biografisk digtsamling, og indholdet i bogen er derfor noget Maja Maria selv har oplevet og været udsat for i sit liv, hvilket er hårdt at høre om. Digtsamlingen fortæller om overgreb, manglende støtte og hjælpe fra dem der burde være der, og om grænser, der aldrig skulle over brudt. Det er meget personligt, og jeg har derfor haft brug for pauser under min læsning. Det blev hurtigt tungt for mig at læse mere end et par sider ad gangen, på grund af bogens triste indhold.

Jeg savnede lidt mere struktur i indholdet og opsætningen. Jeg følte lidt, at det til tider blev en lang talestrøm, og man skulle huske sig selv på at trække vejret. Jeg har været i tvivl om, hvorvidt jeg skulle anmelde denne digtsamling med stjerner. Som nævnt tidligere, så er dette den første digtsamling jeg læser og anmelder. Jeg har derfor ikke rigtig noget andet, jeg kan sammenligne den med. Men måske man ikke behøver dette? Det er lidt svært at finde ud af, men nu har jeg hvert fald læst en digtsamling, og kan sammenligne denne med andre, hvis lysten til digte skulle melde sig. Men her til sidst skal der også lyde en stor respekt og et skulderklap herfra til Maja Maria, for at turde stille sig op, og dele sit liv med os læsere. Et liv der ikke har været nemt, og jeg tænker det heller ikke har været nemt, da bogen skulle udkomme. Men forhåbentlig har skriveprocessen været med til at gøre noget godt, ved at man kunne få ting ud, man måske har haft svært ved at få sagt.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *