En bogblog, der deler glæden ved bøger

Anmeldelse: “Talent for mord”

Anmeldelse: “Talent for mord”

Anmeldereksemplar

Talent for mord. Andrew Wilson. Oversat på dansk af Karen Jensen. Gads Forlag. Udgivelsesår for denne udgave er 2017. Sidetal 374.

★★★☆☆☆

Forfatterinden Agatha Christie forsvandt pludselig i ti dage i vinteren 1926. Hun fortalte aldrig, hvor hun havde været, eller hvad hun havde oplevet i de ti dage hun var væk. Forfatteren Andrew Wilson er nu udkommet med bogen “Talent for mord”, hvor han fletter kendsgerninger fra Agatha Christies forsvinden i vinteren 1926 sammen med sin fantasi. Dette er der kommet en okay krimi ud af. Jeg blev ikke blæst omkuld af spænding og begejstring, men jeg kom igennem bogen.

“Hun levede af at skrive om mord… Nu må hun selv slå ihjel.”

Bogen handler, som skrevet før, om forfatterinden Agatha Christie,  og hvad hun fortog sig i de ti dage hun var væk. Hun bor i et stort hus med sin mand Archie, deres datter Rosalind, deres hund, Peter og en tjenestepige elle to. Agatha mistede sin egen mor for kort tid siden, og hendes ægteskab lider under dette. Hendes mand har en affære med en yngre kvinde, og Agatha tror hun selv er skyld i mandens utroskab. Mangel på omsorg og kærtegn til manden, mens hun var i sorg over morens død, må være det, der har ført ham i armene på en anden kvinde mener hun selv.

En dag bliver Agatha opsøgt af en læge, dr. Kurs. Han er en stor beundre af hendes forfatterskab, og han er især vild med en læge i en af hendes bøger, som han sammenligner sig selv med. Dr. Kurs ved, at Agatha har en stor viden om mord fra sit forfatterskab, og han vil have hende til at begå et mord. Dr. Kurs vil have Agatha til at slå hans kone ihjel, da han er ude efter hendes penge. Agatha er rystet over denne mand, og hans metalliske og meget stærke ånde får hende næsten til at besvime. Hvis hun ikke gør, hvad han har sagt, eller hvis hun prøver at kontakte politiet, så vil han ødelægge hendes familie og dennes ry.

“Jeg tror, det ville være klogt, hvis De kunne tage et par dybe indåndinger,” sagde han og lænede sig ind over mig. Jeg var nødsaget til at tage mit lommetørklæde frem og holde det for næsen på grund af stanken af hans metalliske ånde. (14)

For mig kørte bogen i et lidt langsomt tempo, men jeg fik alligevel læst mig igennem den. Kapitlerne skifter undervejs i bogen, så man følger ikke Agatha heletiden, hvilket faktisk var okay. Der er både kapitler, der følger kriminalkommissær Kenward, og hans eftersøgning efter Agatha. Man følger også et ungt par, Una og Davison, som Agatha møder på sin første dag af de ti dage, og som senere hjælper til med at undersøge sagen om, hvor Agatha er henne. Der var mere handling, når den unge kvinde Una fortog sig noget i eftersøgningen af Agatha Christie, end når man læste om kriminalkommissæren.

At en kvinde, der lever af at skrive krimier, pludselig befinder sig i en situation, hvor hun selv må slå ihjel for at overleve virker jo spændende nok i sig selv, men for mit vedkommende manglede der spænding i bogen. Det må derfor næsten betyde, at det er måden bogen er skrevet samt bygget op på, der bare ikke rigtig fangede mig. Og så var jeg ikke vild med slutningen.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *