Anmeldelse: “Vilde dyr”

Anmeldelse: “Vilde dyr”

Anmeldereksemplar

Vilde dyr. Gin Phillips. Oversat til dansk af Nete Harsberg. Hr. Ferdinand. Udgivelsesår for denne udgave er 2018. Sidetal 272.

★★★★★☆

Joan er i zoologiskhave med sin 4 årige søn Lincoln. De sidder i sandkassen på legepladsen, der ligger i godt stykke inde i haven, og de er derfor et pænt stykke væk fra havens ind- og udgang. Joan har glemt alt om tiden, og haven lukker snart. Hun og Lincoln må se at få pakket sammen, så de kan gå mod udgangen og komme hjem. Hun bliver nok nødt til at bære Lincoln noget af vejen, hvis de skal nå ud i tide. Tænk engang hvis de blev lukket inde i zoologiskhave og måtte overnatte der til næste dag. En fjollet tanke, for de ville sikkert blive fundet, af en lettere irriteret medarbejder, der ville vise dem ud, og Lincoln kan nu heller ikke lide, når man bryder regler.

Da de er ved at pakke sammen, hører Joan underlige lyde fra haven, men hun ligger ikke mere i det. De har travlt og må se at komme afsted. Lydene bliver højere nu tættere mod ind- og udgangen de kommer. Det lyder næsten som skud..? Folk ligger på jorden. Der er skrig og flere skud. Et sandt mareridt udspiller sig nu, netop da zoologiskhave skal til at lukke.

“Sshh,” hvisker hun til Lincoln. “Du skal være helt, helt stille. Og sidde som en statue. Han kommer.” Lincoln spøger ikke, hvem hun mener. “Læg armene om mig,” hvisker hun. “Luk øjnene. og forsvind.” Hun vil også lukke øjnene, men lader være og prøver i stedet at trække vejret i takt med ham. Han begraver hånden i hendes hår og putter sig ind mod hendes hals. Hun mærker hele hans krop mod sin, fra fødder til pande.” ” (s. 71)

Den her bog er vild. En ægte thriller, der formår at holde sit tempo oppe, i takt med, at man som læser selv får holdt sin puls oppe. Jeg opdagede, at jeg selv holdt vejret, når Joan og Lincoln skulle være stille, for ikke at blive opdaget. Tænk hvis man selv var i sådan en situation. Hvad ville man gøre? Hvordan ville man reagere? Kan man forudsige sådan ting? For hvad nu hvis man går i chok? Jeg har virkelig tænkt på dette scenario meget, både mens jeg læste bogen, men også efter jeg blev færdig med den. Bogen er virkelig krøbet ind under huden på mig, for den er virkelig realistisk. Jeg fløj igennem bogen, for siderne tager hinanden. Det eneste minus, var slutningen, som jeg ikke synes var god nok. I mine øjne er slutning pakket lidt for meget og for hurtig sammen. Den får ikke nok plads til at blive til. Men er du til spænding og realisme, så er denne bog lige noget for dig.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *