Anne-Marie Vedsø Olesen

Anne-Marie Vedsø Olesen

“Et foto fra min bogreol, hvor mine maskotter står. Hver gang, jeg skriver en roman, finder jeg nemlig en maskot, som står fremme undervejs under hele processen. Fra min ægyptiske Seth-trilogi kan du se ægyptiske statuer af bl.a. guderne Seth og Osiris. Fra gyseren Glasborgen en lille Lorelei-glaskuppel med sne indeni. Fra Mordersken Arya Stark fra Game of Thrones. Og fra den seneste Lucie en statue af Olav den Hellige.” – Anne-Marie Vedsø Olesen

 

Jeg stiftede bekendtskab med Anne-Marie Vedsø Olesen og hendes forfatterskab, da hendes bog “Lucie” udkom. Du kan læse min anmeldelse af bogen HER. En bog der virkelig fangede mig, og hvor jeg brændte for at vide mere om tankerne bag bogen. Jeg sendte derfor en mail til Anne-Marie, med et dokument bestående af spørgsmål på baggrund af endt læsning og om bogens handling. Det blev til et fint lille interview, som du kan læse HER. Jeg var fræk nok til også at spørge, om hun ville svare på et par spørgsmål, til min nye kategori af indlæg Ordet af dit. Det var hun også så sød at gøre, og disse spørgsmål og svar kan nu læses her. Tak til Anne-Marie for hendes tid.

  • Hvad husker du som dit første minde i mødet med litteraturen?

Pelle Haleløs, Det lille hus på prærien, Jules Vernes klassikere, Alexandre Dumas’ tre musketerer – der er mange tidlige møder og minder, som alle var vidunderlige.  Jeg var helt opslugt af at læse som barn, og selv om når jeg havde fået besked på at skulle sove, lå jeg med en lommelygte under dynen og læste. Det var ofte det meget eventyrlige, jeg læste, folkeeventyr, fantasy, alt med guder og monstre og hekse og alskens overnaturlige væsner og magi.

  • Hvad kan litteratur i dine øjne?

Udvide ens horisont, danne, underholde, begejstre, fortrylle, forøge ens ordforråd, sætte skub i eksistentielle overvejelser,  glæde,  ja, hvad kan litteraturen ikke? Man lærer at tænke ved at læse skønlitteratur. Og det er med til i de unge år at danne en som menneske. Men frem for alt skaber historiefortælling en fælles kultur. Tænk bare på de store mytologier, den græske, den ægyptiske, den nordiske, hvordan alle disse eventyrlige fortællinger har været med til at definere vores civilisation i dag.

  • Hvorfor skriver du?

Fordi jeg ved, at jeg rummer historier, som ingen andre kan skrive. Det er på en måde min pligt. Det er det hårdeste og sværeste job – ordene kommer ikke nemt til mig. Til gengæld er det fantastisk, når en roman er færdig, og en helt ny fortælling rejser ud i verden til glæde for læserne. Jeg føler, at jeg bidrager på den måde. Og jeg ved, at mine historier ikke ligner noget andet. Jeg bestræber mig altid på at skrive noget originalt.

  • Hvis du skal anbefale en forfatter, en bog eller en tekst, hvilken vil det så være?

Shakespeare. Digteren over dem alle. Jeg har læst alle hans 37 skuespil tre gange, og jeg elsker dem. De rummer hele verden, alle menneskelige problemstillinger, og de gør det med charme og vid og humor og styrke og alle de vidunderlige metaforer og ordspil, der er så karakteristiske for Shakespeare. Og så er Shakespeare heller ikke bange for at trække på vores fælles kulturhistorier eller bruge overnaturlige væsner. Han skriver fortællinger fra det gamle Rom og Grækenland, han har alfer og hekse og spøgelser med. Så læs Shakespeare. Alle skuespillene. Og se stykkerne, hver gang de bliver sat op.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *