Bogbloggerevent: “Tag gaden tilbage”

Bogbloggerevent: “Tag gaden tilbage”

// Reklame – inviteret til event

Børn- og ungeafdelingen hos Gyldendal, havde søndag d. 3. februar inviteret til bogbloggerevent i Nyhavn. Det handlede om den netop udgivet ungdomsroman Tag gaden tilbage af Sanne Munk Jensen og Sarah Engell. Vi blev inviteret ombord på en båd, hvor der var fint dækket op med lækre snacks, kitkat og polly (to af mine absolut favorit chokolader!) og den alkoholfrie champagne Mujé, som smagte ret godt. Der var goodiebags, oplæsning, fortælling om bogen og samarbejdet, en masse hygge og snak, signeringer og små tegninger i bøgerne, mere oplæsning, mere hygge, og tip en 13’er. Det hele fandt som sagt sted ombord på en båd, som sejlede os ud ad Københavns kanal fra Nyhavn, og ud i Øresund, for efter en time at vende om og sejle os tilbage. Det var så hyggeligt, så tusind tak til Gyldendal for at invitere mig. Her under følger et par billeder fra dagen, og du finder også bogens bagsidetekst.

Goodiebag med mulepose, bog, bogmærke og sodavand.
Sarah Engell læser højt.
Et par af de andre bogbloggere.

Bagsideteksten: Endelig er Polly blevet en del af den populære klike. Men efter en særligt vild bytur er intet længere som før, og snart dukker billeder af Polly og en fyr fra festen op på nettet …
”Jeg var egentlig allerede stået af i Hjørring og på vej hen mod Caros hus, da min telefon bippede i lommen.
Change of plans. Vi er taget hjem til TGs storebror i Aalborg. See ya inPlaza ??
Beskeden var fra Caro. Hun havde vedhæftet adressen og en selfie af sig selv, Asta-My og Sofie TG foran et stort vindue, hvis udsigt godt kunne ligne Aalborg set fra en etageejendom. Men hvad vidste jeg? Jeg havde kun været i Aalborg én gang siden Blå Mandag, og kun for at gå i butikker med Kat og kigge på tøj, vi alligevel ikke havde råd til.”

SNACKS!
Udsigten til havet.
Den fineste signering i min bog med både en hval og en søstjerne.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *