Deniz Usudur

Deniz Usudur

Billedet er taget af Deniz selv

Deniz Usudur er forfatter til bogen Prinsen, løven og falken, som jeg læste sidste år, og hvis anmeldelse kan læses HER. Du kan glæde dig til at læse Denizs svar, der blandt andet kommer rundt om; Det første litterære minde, der byder på store grin midt på forældrenes stuegulvet, med bogen Kærlighed ved første hik; Tre hændelser/tegn, der gjorde det tydeligt, at han skulle blive forfatter, hvor et af dem blandt andet er, at han deler fødselsdag med selveste Astrid Lindgren!; Og ikke mindst, hans store kærlighed til sine to sønner, som han kun ønsker det bedste. Jeg vil nu give ordet til Deniz, der starter med at præsentere sig selv:

  • Præsentation:

Mit navn er Deniz Usudur, jeg er født og opvokset i Århus af tyrkiske forældre, og er forfatter til eventyrene i bogen Prinsen, løven og falken. Jeg bor med mine 2 drenge på 6 og 10 år, hvis tyrkiske navne oversat til dansk, betyder falken og løven. Deres mor valgte, efter vores skilsmisse, at vende tilbage til Tyrkiet, så jeg er nu alene med drengene. At være alenefar, med 2 børn, fylder meget, og jeg kunne snakke flere timer om glæderne og smerterne i dette. Heldigvis er der flest glæder. Men det er mega hårdt! Ynk ynk. Herfra vil jeg derfor lige sende en hilsen, til alle de mødre, der hver dag jonglerer med job, venner, familie, unger og mand. For hvert skridt I tager, burde I kysses på jeres fødder. Hatten af for jer. Og en hilsen til mændene, der ikke hjælper til derhjemme: Tag jer sammen, og giv jer selv en fiskerlussing! Nå men videre i teksten. Jeg er uddannet pædagog, og har altid arbejdet med udsatte unge. Det har været både psykisk og fysisk handicappede unge, med alle mulige diagnoser, samt kriminelle unge i sikrede institutioner. Mit fokus i mit job, har altid handlet om at finde de unges styrker, få dem til at tro på sig selv og give dem redskaber og styrken til at få sig et liv, der kan give dem lykke og glæde. Til januar 2019 er jeg også færdiguddannet socialrådgiver, hvor jeg under andre rammer skal arbejde med samme målgruppe.

  • Hvad husker du som dit første litterære minde?

Jeg husker, hvordan jeg som barn lå på mine forældres gulvtæppe og læste Kærlighed ved første hik. Tid og sted forsvandt, mens jeg læste uden at tænke på, at måske skulle jeg sætte mig i sofaen, i en lænestol eller på min seng for komfort. Jeg var fuldstændig væk i en helt anden verden, langt inde i drengens sind, hvor det eneste jeg husker, var tårerne og mavesmerterne af grin. Hverken tid, sult eller min position på det hårde gulv kunne stoppe mig i at læse videre. Udover Dennis Jürgensens bøger, husker jeg også Sværd & Trolddom bøgerne, hvor man interagerede med historien. Der skulle træffes valg hele tiden, og historien skiftede scene ved, at man blev ført til forskellige kapitler på baggrund af ens valg og handler med våben og trylledrikke. Det var helt fantastisk, husker jeg, og må være svaret på datidens 5D film. At man kunne leve sig ind i eventyrene samtidig med, at man var en del af dem, var helt genialt. Ren magi.

  • Hvad kan litteratur i dine øjne?

Litteratur er for mig som et hav. Havet har uendelige dybder som meningerne mellem linjerne. En tekst kan være rørende, mærkes dybt i hjertet og være smuk som havets bølger, så man nærmest kan dufte og føle brisen. Teksten kan være sjov som leg i sandet i strandkanten. Den kan være skræmmende. Og som havet kan en tekst også være farlig og føre dig til steder, du ikke ønsker. Tekst er for mig mere end blot sjove, spændende og lærerige historier. Det er en gateway direkte ind til vores underbevidsthed. Forfatteren har i mine øjne en stor styrke i sit sprog, og den der mestrer dette, har en stor magt og et stort ansvar.

  • Hvorfor skriver du?

Jeg legede ofte med ordene ”falken” og ”løven”, i mine hjemmelavede godnathistorier, som jeg fandt på, så snart det var puttetid. Historierne tog alle mulige retninger, og imens jeg lå og fortalte, forsøgte jeg at dreje historien til en god morale, som børnene kunne falde i søvn på. Efter flere måneder med forskellige variationer af historier med ”falken og løven”, besluttede jeg, at jeg ville skrive en bog til dem. Den skulle indeholde al den læring, jeg tænkte kunne styrke dem, for at de kunne opnå lykke i livet. Jeg har derfor fyldt og formet bogen med alle de moraler og værdier, jeg kunne ønske, at mine drenge fik. Prinsen, løven og falken er derfor deres bog. Prinsen er en tegning af begge drenges ansigter ovenpå hinanden, så de er faktisk prinsen, og ikke løven og falken i historierne. Prinsen, løven og falken indeholder meget af den erfaring, jeg har fra mit arbejde og de redskaber, jeg har brugt for at styrke og udvikle børn. Derfor tænkte jeg senere hen, at alle udsatte børn burde have bogen. Med drengene startede vi sammen velgørenhedsprojekter, og vi donerer nu løbende bogen til børn på børnehjem o.l. og sælger bogen for at bygge brønde i Afrika. Det er blevet til 2 brønde indtil videre.

De næste bogprojekt(er), jeg er i gang med, er også til mine drenge og indeholder læring, jeg ønsker for dem og derigennem materiale, der vil være til nytte for alle børn. Det var i starten ikke meningen, at bogen skulle trykkes i et stort oplag. Den skulle kun være i ét eksemplar, men jo mere jeg skrev, des mere forsvandt jeg, og jeg kunne igen mærke samme følelse, som dengang jeg lå på mine forældres gulv, hvor tid og sted forsvandt. Sammen med den følelse og tre sjove hændelser, som blev ved med at poppe op i mit hoved, besluttede jeg, at jeg altid ville skrive.

De tre hændelser er, at for 12 år siden blev jeg spået i hånden i Tyrkiet til at være forfatter: to linjer i håndfladen er åbenbart sat sammen på en særlig måde for forfattere. Den anden hændelse er, at jeg i forbindelse med et danskprojekt på pædagoguddannelsen, skrev en børnehistorie ud af kun rim. Hele klassen skraldgrinede, da jeg læste op, og jeg fik at vide af min lærer; Du kan tjene penge på det der en dag. Til sidst, EFTER jeg var ved at blive færdig med bogen, fandt jeg ud af, ved et tilfælde, at Astrid Lindgren, ligesom jeg, også er født 14.november. At hun havde skrevet Brødrene Løvehjerte, og jeg lige havde skrevet om en prins, hvis hjerte forvandler sig til en løve, var for mig det sidste tegn på, at nu skal jeg altid skrive. Selvfølgelig havde jeg nok skrevet uden disse ”tegn”, men jeg tænkte, at det lige var nogle sjove hændelser, der gav det hele sammenhæng og mening. Og I kan tro, jeg har fortalt de her historier mange steder. Jep, jeg ender som den irriterende bedsteforælder, der fortæller de samme historier om og om igen. Jeg har virkelig også lyst til at fortælle om mit skyttemærke fra hæren, men kunne ikke lige snige en sammenhæng ind til litteraturen, men det er altså også virkelig en god historie, som fortjener at blive fortalt igen og igen, fra nu af indtil plejehjemmet.

  • Hvis du kunne hoppe ind i en bog og opleve bogens handling, hvilken bog ville du så vælge og hvorfor?

Selvom jeg skriver til små børn, læser jeg stort set kun faglitteratur og videnskabelige undersøgelser. Om det er om botanik, astrologi, datalogi eller psykologi betyder intet. Alt videnskabeligt fanger mig! Mega nørdet ja, men jeg elsker det! Så enten noget med Einstein eller Georg Gearløs kunne være mega fedt!

  •  Hvis du skal anbefale en forfatter, en bog eller en tekst, hvilken vil det så være?

Illustreret videnskab selvfølgelig! Læs det selv eller som godnat-læsning for børnene og lad hjernen skabe sine egne eventyr og historier. Det er rent guf med syltetøj på til hjernen.

Tak til Deniz, for din tid og dine spændende svar! Hvis du vil vide mere, og eventuelt støtte op om Denizs projekt, om brønde i Afrika, så tjek forlaget Det evige ønskes  Facebookside eller instagram



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *