Gæsteblogger: Pernille Meldgaard Pedersen: “Hvem er din Julemand?” (Ham Med Skægget blogtour) + Konkurrence

Gæsteblogger: Pernille Meldgaard Pedersen: “Hvem er din Julemand?” (Ham Med Skægget blogtour) + Konkurrence

Julemanden har mandelbrune øjne, ryger som en skorsten, og så elsker han at gå i lyserødt tøj. Ahh, jeg så godt, at du rynkede på næsen. Men det er i orden, for de fleste folk ved jo, at Julemanden er verdens rareste mand, griner hjerteligt og går i en rød kåbe med hvide pelskanter. Men hvem siger, at min pinkklædte og skorstensrygende Julemand ikke kan være en lige så god Julemand, som den vi kender Julemanden skifter navn og udseende efter hvilket land han besøger. Det må være hårdt nok at skulle aflevere gaver til alle verdens børn på en enkelt nat. At han også skal nå at skifte tøj, som var han i et prisuddelingsshow, må kun gøre det endnu svære på tid. Hvis vi kigger historisk set på Julemanden, så stammer han helt tilbage fra det 3. århundrede. Omkring år 280 efter Kristi fødsel blev en dreng ved navn Nicolas født nær Myra, som ligger i nutidens Tyrkiet. Det siges, at han brugte hele sin arv på at hjælpe de fattige og syge. Noget som han blev værdsat og elsket meget højt for. En af de bedst kendte historier om Sankt Nicolas er, da han hjælper en familie, hvor faderen pga. fattigdom vil sælge sine tre døtre. Nicolas reddede de tre piger fra et liv som slaver ved at give familien en pose guld. Hans popularitet sikrede ham en plads som børnenes og søfolkenes frelser. Selv da reformationen ændrede folks tro, var han en af de få helgener, som folk ikke ville give slip på. Ham Sankt Nicolas er noget helt særligt, men det er langt fra alle, som kender hele historien om ham, og spørgsmålet er også, om det overhovedet er vigtigt?
For hvem er Julemanden? Ham der sidder i storcenteret? Eller ham som er usynlig, men som du ved har været der, fordi han har lagt gaver? Min Julemand er altid glad, har god tid og elsker at drille – men under skægget ved jeg også, at han slet ikke er en mand, men en kvinde jeg kender og elsker meget højt. Men det er jo min Julemand – det interessante er at høre, hvem der er din Julemand?


Ny udgivelse

Kan du huske det øjeblik, du ikke troede på Julemanden mere?


Da niårige Mille pludselig ikke længere tror på Julemanden, sætter det hele huset på den anden
ende. Mor, Stella, er i vildrede, da jagten på Julemanden viser sig at holde på familiehemmeligheder.
Julen er i fare!
Og der er kun en, der kan redde den …
Tæl dagene ned til jul med denne hyggelige chicklit julefortælling om familie og Julemanden.
Find en læseprøve og links til, hvor du kan købe min historie på min hjemmeside her:
https://PernilleMeldgaardPedersen.blogspot.com/


Konkurrence

Hjælp mig med at fejre min debutbog og vind en hyggelig julepakke.
Præmien består af: Et styk Stor Sirius Lysende Julekugle, Skumjulemænd, En Chokolade
Julekalender, En Flot Juleopbevaringskasse og endelig Et stk Signeret Eksemplar af Ham Med
Skægget.

Du finder konkurrencen på dette link:
https://www.facebook.com/724135244601135/videos/297141484226829/


Gå ikke glip af mit næste stop på Bech´s Books i morgen, hvor jeg vil
fortælle om Julemanden og min Juleaften.


Om forfatteren


Pernille er født i 1988, og elsker, at hun er født i det årti med det højeste hår, det mest farvestrålende tøj og de bedste ørehængere. Hendes fantasi står aldrig stille, og det kommer ofte til udtryk i ord og billeder. Hendes første skrevne historie skrev hun, da hun var 6 år, og handlede om den kattekilling hun aldrig fik, men ønskede sig mere end noget andet. Pernille elsker efteråret, julen og tror på nisser. Til daglig er hun ridderlærling, animator, hemmelig agent og har reddet verden et par gange efterhånden. Hun er også professionel dagdrømmer. Hun mener, at opskriften på en god bog er den samme som for et godt liv – sammenhold, humor, kærlighed og den der lille ting der giver dig hverdagsglæde. Vesterby er en fiktiv by, men baseret på hendes opvækst i det skønne område omkring Herning



3 thoughts on “Gæsteblogger: Pernille Meldgaard Pedersen: “Hvem er din Julemand?” (Ham Med Skægget blogtour) + Konkurrence”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *