Gazelle Buchholtz

Gazelle Buchholtz

Gazelle Buccholtz er forfatter, født i 1972, opvokset på Nørrebro i København, og hendes tekster er udgivet hos forlaget Tell me a story, Toru. I øjeblikket befinder hun sig i Skotland, og hvem der dog bare også befandt sig der. Hun arbejder med formidling hos  Tekstgazellen, som har fokus på rejsen fra tanke til tekst. Jeg kender til Gazelles forfatterskab takket være forlaget Tell me a story, Toru. Jeg blev kontaktet af redaktøren Kristine, der spurgte om jeg ville anmelde Gazelles værker. Jeg takkede pænt ja, og var spændt på, hvad jeg skulle læse. Alt jeg vidste var, at det var noveller, hvilket jeg ikke havde læst siden gymnasiet. Jeg blev overrasket, begejstret og blæst omkuld da først jeg kom i gang. Gazelle kan noget, og jeg har nævnt det i flere af mine anmeldelser af hendes værker.
Indlægget Ordet er dit, er et nyt tiltag til min blog, hvor der engang i mellem vil komme indlæg, der lader andre fortælle om deres forhold til litteratur. Så lad mig præsentere jer for den første nye stemme på bloggen, Gazelle Buchholtz, og ikke mindst byde Gazelle velkommen på min blog, hvor hun her vil dele sine ord, om forholdet til litteratur.

Hvad husker du som dit første minde i mødet med litteraturen?

Definitionen på ”litteratur” er omstridt. Der er meninger, som peger på, at en tekst skal følge særlige æstetiske og kunstneriske krav. For mig er en tekst et litterært værk, når det rører noget i mennesket – gerne tester der igangsætter nye måder at se på sig selv og omverden.

Jeg var vel 12 år, da jeg fandt bogen ’Outsideren’ af Susan Hinton på skolebiblioteket. Det var et af de stærkeste møder med litteraturen som ung. Med min opvækst i omgivelser med meget alkohol og lidt omsorg, var mødet med bogens karakterer og deres oplevelser intense og forløsende – det var som at få nye venner, hvor jeg kunne spejle min hverdag i deres.
Senere hen har jeg bidt mærke i et fint litterært greb i historien. Digtet ’Nothing Gold Can Stay’ af Robert Frost bliver fremsagt af en ung gut, der gennemgår en hel del pinsler. Han er et lysende eksempel på, hvordan egne oplevelser og litteratur kan bruges til at blive klogere på livet – selvom han er en fiktiv person. Min første yndlingsgenre var tydeligvis socialrealismen. Martha Christensens ’En Fridag til fru Larsen’ satte sig også som en dyb oplevelse i mig. Da jeg var endnu yngre, vel omkring 9-10 år, læste jeg en historie af Grønlands-eventyreren Knud Rasmussen. Både han og en isbjørn falder i samme våge og kæmper for at komme op på den tynde is. I den oplevelse udvikler han en form for respekt for dyret, som ramte mig. Generelt har jeg altid været nysgerrig på naturen, menneskelige kår og indre kampe. Her er virkeligheden og litteraturen geniale makkere.

Hvad kan litteratur i dine øjne?

Litteratur kan ruske op i vores forestillinger om livet og lære os at finde nye måder at tænke og agere på. Jeg er begejstret for litteratur, der i bizarre historier illustrerer det underlige samfund, vi har opbygget og forskanset os i. Litteraturen kan punktere glatte facader og udkrænge det undertrykte – og giver derved læseren mulighed for at finde betydninger og dybere forståelse. God litteratur udfolder og udfordrer komplekse følelser og relationer. Litteraturen er et levende kalejdoskop, der viser brudstykker af farver, spejlinger og mønstre om det at være til. Og ikke mindst kan litteratur være kraftfuld og stærkt underholdende. Jeg er fan af fortællinger, der med absurditet og underligheder afspejler virkeligheden. Svend Aage Madsen har i sine bøger ofte formuleringer, der går på, hvordan vi mennesker ’indretter os’ på spøjse måder i et forsøg på at gøre tilværelsen tålelig. Jeg læser hans hints som undren over, at vi undertrykker os selv og hinanden i en grad, der er ugunstig for alle. Svend Aage Madsens tekster pirker til os, men han gør det med lune. Det er en varm og drilsk litteratur, der med nuancerede syn giver os mulighed for at se os selv i øjnene – hvis vi tør.

God science fiction fortæller lunefuldt om vores samfund. Og det gør Ray Bradbury i stor stil. Mit første møde med Ray Bradbury’ historier var novellesamlingen ’Den Illustrerede Mand’. Hvad enten det er fremtidsvisioner om et frygtindgydende videolegerum, en robotpartner eller invasion fra Mars, hvor de stakkels fremmede kvæles i vesterlandske herligheder, ser jeg, at Ray Bradbury sætter spørgsmålstegn ved den måde, vi har indrettet os på. Når sproget i litteraturen er en nydelse og samtidig et eminent redskab til at videregive et budskab, er jeg helt solgt. Den dystre historie ’De skæbneløse’ af nobelprisvinderen Imre Kertész, er baseret på forfatterens oplevelser i en koncentrationslejr. Den er skrevet i et vanvittigt raffineret sprog der i sine formuleringer afslører en menneskelig rummelighed og kapacitet ud over alle grænser. Det giver mig lyst til at udvikle min egen menneskelighed, når jeg læser en bog som denne.

Hvorfor skriver du?

Jeg skriver, fordi jeg har lyst. Det er forfærdeligt besværligt og tidskrævende, men jeg bliver ovenud glad, når en tekst lander rigtigt. Jeg gør det for at komme af med intense oplevelser og indtryk, der ellers kan være svære at mase ind i den virkelige verden. Det skæve og finurlige der sjældent passer ind i hverdagslivet kan få rig plads og blomstre op i et tekstunivers. Jeg håber, at mine tekster kan inspirere og vække undren.
Jeg er i stor stil blevet inspireret, opmuntret og underholdt af de dygtigste livs- og ordmestre. Jeg øver mig på selv at fremtrylle konstruktioner, der bidrager med unikke berigende tekster. Og så kan jeg føle mig stærkt ’selv-underholdt’, når en sætning eller et tekststykker falder heldigt ud som en sproglig godbid.

Hvis du skal anbefale en forfatter, en bog eller en tekst, hvilken vil det så være?

Det er en komplet umulig opgave at vælge én. Men når vi nu står midt i en global økologisk krise, der kalder på fælles bevågenhed, ser jeg gerne, at romanen ’Ishmael’ af Daniel Quinn bliver distribueret til hver enkelt husholdning på Kloden. I historien har fortælleren en række samtaler med en gorilla om vores gøren og laden på planeten, fra samler- og jægerfolk til hvorfor vi mon skal have et hav af forskellige slags syltetøj i supermarkedet. Fortællingen er skruet godt sammen, sjov og tankevækkende.

– Gazelle, du skal have tusind tak for din tid. Jeg blev virkelig glad, da du svarede ja til min mail, om du ville svare på et par spørgsmål til min blog. Jeg beundre nemlig virkelig dine ord, og ikke mindst dine noveller.
Derudover har Gazelle også hjulpet mig med at finde ud af, hvordan konceptet til dette nye tiltag egentlig skulle være. Hun har hjulpet ved altid at stille mig spørgsmål tilbage, hvilket så satte tankerne i gang, og beslutninger blev taget. Så tusind tak for det også. Løsninger bliver bare nemmere at finde, når man lige kan snakke med andre om dem og metoderne frem til dem.

 



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *