En bogblog, der deler glæden ved bøger

Anmeldelse: “Hvor taler du flot dansk!”

Anmeldelse: “Hvor taler du flot dansk!”
Hvor taler du flot dansk!. Abdel Aziz Mahmoud. Politikens Forlag. Udgivelsesår for denne udgave er 2016. Sidetal 197. [Dette er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag]
★★★★☆☆

Abdel Aziz Mahmoud er journalist med et bredt omfang af jobs under denne titel,  og mange har sikkert set ham i fjernsynet eller hørt ham i radioen på et eller andet tidspunkt. Med bogen, “Hvor taler du flot dansk!“, sætter Abdel (flere) ord på debatten om udlændinge og integration. Dog er Abdels ord på den side af debatten man hører mindre om, nemlig om de mennesker, som kommer til Danmark, og som rigtig gerne vil deltage og gøre sit for at få det bedste ud af at bo i et land man ikke er født i. Og dette er også noget af det Abdel skriver om, at vi stort set kun hører om de negative ting i pressen om udlændinge og integration. Abdel ligger ikke skjul på, at han bare gerne ville falde ind blandt sine kamerater i skolen, og ikke blive set på anderledes, bare fordi hans familie stammer fra Libanon.

“Jeg taler dansk, engelsk, tysk, fransk, spansk og arabisk. Det eneste, jeg ikke taler, er det som folk forventer af mig: perkerdansk.”

Da jeg første gang hørte, at Abdel udgav denne bog, fangede det min interesse. Jeg har nemlig “fuldt” lidt med i, hvad han laver, og synes det er rigtig interessant. Vigtige og spændende emner han sætter i fokus, og mere af det tak. Når, men bogen blev udgivet og jeg tænkte, at den måtte jeg have fat i på et eller andet tidspunkt. Jeg kunne se, at den solgte godt, og fik ret fine anmeldelser diverse steder. Bogen fandt dog ikke vejen til mit hjem før godt et halvt år efter den blev udgivet. I mellemtiden, efteråret 2016, sendte DR2 programserien “Familien fra Lærkevej”. Her fulgte man Abdel og hans familie, og man blev bare indfanget af deres tætte bånd og kærlighed til hinanden fra start af. Jeg kom virklig til at “holde af dem”, for de virker rigtig hyggelige. Så også gerne mere af det tak.

hvor-taler-du-flot-dansk2

Abdels familie fylder selvfølgelig en stor del af bogen, og det er virklig spændende og samtidig skønt at læse om familien, og om hvordan de har haft det, og hvad de har oplevet gennem årene. Bogen indholder både det personlige med hans familien, og hvordan den er, men også, hvad han mener og hvilke tanker og holdninger han har. En bonus i bogen er billederne fra fotoalbummet, og man tænker straks tilbage på sin egen barndom, og fotoalbummet som rummer en masse minder. Der er mange sjove historier i bogen, og jeg smilede flere gange under læsningen. Jeg nødt at læse bogen, og efter at have set “Familien fra Lærkevej” kunne jeg nærmest hører Abdel fortælle, hvad han havde skrevet, for bogen er skrevet i tale-sprog, så Abdel taler faktisk til en selvom man læser (ikke at dette er dårligt). Jeg følte lidt jeg manglede noget i bogen, uden rigtig at kunne sige på nuværende tidspunkt, hvad det er. Jeg synes også, at nogen ting blev gentaget lidt for meget, forstået på den måde, at situationerne kunne være forskellige, men følelsen i situationen for Abdel var den sammen. Dette er selvfølgelig fordi han gerne vil fortælle alt det han har været ude for, og understrege, hvordan han har haft det, og dette er fuldt forståeligt. Det er nok derfor jeg ikke giver 4, men 3 stjerner. Bogen mangler, for mig, lige lidt ekstra, men jeg kan godt se, hvorfor denne bog er blevet så populær. Når det så er sagt, jeg kunne godt tænke mig at læse mere, hvis Abdel får udgivet endnu en bog, og de 5 stjerner giver jeg gerne til Abdel og hans familie udelukkende for deres dejlige og sjove  personligheder, men dog ikke 5 stjerner til denne bog.

“Jeg er et kæmpemadøre, og jeg ved næsten ikke noget bedre end at have hjemmet fuldt af gæster, som venter spændt på at indtage den menu, jeg har brugt flere dage på at gennemtænke og sammensætte. For mig er maden og måltidet en slags kærlighedserklæring – jeg har gjort mig umage, , jeg vil dig det godt, og du er velkommen her – men det er samtidig det lækreste rush af anerkendelse. Jeg ELSKER, når gæsterne himler med øjnene på den gode måde og beder om opskriften, og jeg ved, at min mor har det på sammen måde. Folk er glade, og missionen er fuldført.”



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *