Interview: “Hemmeligheder” af Vibeke Bruun Arildsen

Interview: “Hemmeligheder” af Vibeke Bruun Arildsen

Fotograf Per Johansen

Vibeke Bruun Arildsen er forfatter, og hendes seneste bog er Hemmeligheder, som jeg læste for ikke så længe siden. Jeg synes bogen er et godt bud, på en dansk ungdomsroman, og jeg tror mange unge ville kunne få noget ud af den. Du kan læse min anmeldelse lige HER. Jeg har været så heldig at få lov til at stille Vibeke et spørgsmål, der handler om bogen Hemmeligheder og om, hvordan hun har arbejdet med den. Næstsidst i rækken af spørgsmål, er vi så heldige, at vi får lov til at høre lidt om efterfølgeren til Hemmeligheder, nemlig Hemmeligheder 2. Jeg glæder mig til at se, hvordan 2’eren bliver, men nu, velkommen til Vibeke, og tak fordi du ville svare på mine spørgsmål.

  • Lidt om Vibeke Bruun Arildsen:

Jeg er vokset op i Randers. Ingen af mine forældre har længerevarende uddannelse, så jeg er lidt af en mønsterbryder, bl.a. fordi jeg er cand.mag. i dansk og teatervidenskab. Da jeg var ung, havde jeg intet ønske om at blive forfatter, selvom jeg holdt meget af at læse. Jeg arbejdede i en periode med tv, både på DR og på en mindre tv-station. Jeg havde lavet et oplæg til en række tv-programmer om balletbørn for et produktionsselskab. Men det blev ikke til noget, og jeg var så skuffet, at jeg tænkte, at jeg ville skrive en roman, fordi det ikke koster flere millioner i produktionsomkostninger. Jeg var så heldig at få antaget min første roman på Gyldendal. Jeg elsker at skrive, men jeg bruger det meste af min tid på at oversætte børne- og ungdomsbøger. Desuden underviser jeg i forskellige sammenhæng.

  • Hvordan opstod idéen til bogen?

Den allerførste ide opstod en morgen, da jeg var på vej til Karen Blixen Museet i Rungsted, hvor jeg har undervist i mange år. Da jeg gik gennem parken, dukkede ideen om en ung pige og en gammel dame, der havde hver deres hemmeligheder, op. Da jeg nåede frem til museet, skyndte jeg mig at skrive ideen ned på en seddel, for der stod allerede en gymnasieklasse udenfor og ventede på mig. Sedlen forsvandt senere, men ideen blev der.

  • Hvorfor har du valgt at skrive en bog, der berører de emner den gør?

Et af de temaer, som går igen i bogen, er forholdet til kroppen og til det modsatte køn. Det er jo meget aktuelle temaer, når man er ung. Julie hader sin krop, hun synes, hun er for tyk, men hun er bare ikke skabt med lange slanke ben. Hun er en lille, tæt type. Hendes mor er høj og slank, men hendes mor er ikke 16 år, og jeg tror, moren er misundelig på Julies ungdom. Desuden ligner Julie sin far, som moren har et meget anstrengt forhold til. Julies såkaldte ”bonusfar” Carsten er meget grænseoverskridende overfor hende. Jeg ved ikke, om han decideret har misbrugt hende, det får man ikke at vide, men han er klam, han er for meget. Det må være meget svært for en ung pige at bo sammen med sådan en mand. Problemet for hende er, at hun ikke kan tale med sin mor om det. Jeg kan faktisk ikke forestille mig, hvordan hendes mor ville reagere. Julies far magter ikke rigtigt at gøre noget, han vil helst bare lade, som om alt er okay.

  • Hvorfor foregår handlingen, der hvor den gør, i Ringe?

Jeg boede en måned i et hus, som hedder Gammel Have i Ringe. Det er en kunstnerbolig. Der skulle jeg skrive på en historisk roman, men arbejdet kedede mig virkelig. Pludselig huskede jeg historien, som var dukket op i parken i Rungsted. Og den unge pige blev til 16-årige Julie, der kører ind i et træ lige udenfor Gammel Have. Og så begyndte jeg at fantasere om naboerne. De afrikanske piger kom af, at jeg havde hørt om en lastbilchauffør, der havde købt to thai-piger i Italien og havde dem boende i sin kælder. Så jeg tænkte, at der kunne bo to piger fra Afrika et sted på Fyn – uden at myndighederne vidste det.

Men Julie oplever jo også, at hun bliver set på en hel ny måde. Det sker jo, hvis man bevæger sig væk fra det velkendte. I det hele taget kan jeg godt lide ideen om at ”ude på landet” også er et fristed. Tidligere var det traditionelt storbyen, som rummede det nye liv. Men byen er efterhånden blevet sådan et dyrt og tjekket sted. Så hvis der skal foregå noget nyt, hvis der skal være et sted, hvor der er plads til at skabe sig selv på ny, så må det være ude på landet.

  • Hvilken research lavede du til bogen? Og hvordan greb du det an?

Jeg boede jo en måned i Ringe og tog masser af noter, når jeg gik ture. Desuden boede jeg to uger på noget, der hedder Hald Hovedgård – igen langt ude på landet. Der boede vi ti forfattere sammen. En af dem var Chika Unigwe fra Nigeria. Hun har skrevet romaner om trafficking – og hun har levet sammen med de nigerianske kvinder i Belgien som en del af sin research. Så hendes bøger og de ting, hun fortalte, blev min research til pigerne Chika og Christina i Hemmeligheder. Desuden tjekkede jeg selv nigeriansk slang, så de ikke bare taler almindeligt engelsk. Endelig var jeg med min veninde, Karen Filskov, rundt på Knud Hansens Vej i Kolding, hvor Julies mor bor. Det miljø kender jeg nu også fra Randers, hvor jeg selv voksede op. Ja, og så tjekkede jeg sådan nogle hashforums for at finde prisen pr. gram hamp. En forfatter skal vide meget 🙂

  • Kan du på nuværende tidspunkt afsløre noget om ”Hemmeligheder 2”?

Det kan jeg godt, for jeg har allerede skrevet en stor del af bogen. Den handler om pigen Katrine, som Julie møder til sidst i Hemmeligheder. Katrine bor på Frederiksberg i et dyrt og lækkert rækkehuskvarter. Hun og hendes forældre er kristne. I Hemmeligheder fortæller Katrine Julie, at hun har noget kørende med en mand på 29 år. Mere når hun ikke at sige. Men det viser sig, at det er en gift mand, som kommer i den frikirke, hvor Katrines familie også kommer. Han er ven med hendes forældre. For Katrine er det stormende kærlighed, for manden er det … alt muligt andet. Katrine er vokset op i et meget beskyttet miljø, og hun har været vant til at kunne fortælle sine forældre alt. Pludselig har hun en stor, stor hemmelighed for dem, noget de aldrig ville kunne forstå. Hun er havnet i en situation, som hverken hun eller manden kan overskue konsekvenserne af.

  • Til sidst, er der andet du selv gerne vil tilføje?

Da jeg havde skrevet romanen, fik jeg en konsulent til at læse den. Hun syntes bl.a., at den mindede om tv-serien Skam. Det havde jeg ikke tænkt på før, men jeg tror, det er rigtigt på den måde, at den handler om unge, der ligesom klarer den. De har problemer, men det er ikke fuldstændig vilde problemer, det er noget de fleste unge kan forholde sig til. Jeg kan ikke lide, når man siger, at unge er mennesker under ombygning. Selvfølgelig gør man dumme ting, når man er ung, men jeg synes også unge har en fantastisk energi og et syn på livet, som tit er meget klogere end mange voksnes. Og den der tid mellem barn og voksen er dybt fascinerende. Ungdommen er en svær tid for alle, tror jeg, men det er også en fantastisk tid.

LÆS DE TO FØRSTE KAPITLER AF HEMMELIGHEDER LIGE HER!



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *