Interview: “Lucie” af Anne-Marie Vedsø Olesen

Interview: “Lucie” af Anne-Marie Vedsø Olesen

“Lucie” udkom d. 9. februar i år, og du kan læse min anmeldelse af bogen her “Lucie”

Som det kan læses i min anmeldelse, så var jeg ret vild med bogen, og jeg ville meget gerne vide mere omkring arbejdet med den. Politikens Forlag var så søde at invitere bogbloggere til et event med Anne-Marie, hvor hun ville fortælle om netop arbejdet med “Lucie”. Desværre faldt tidspunktet sammen med noget andet, for mit vedkommende, hvilket jeg næsten skreg over, for jeg kunne ikke deltage, men ville såååå gerne! Hvad gør man så, når man gerne vil vide mere, om arbejdet med en bog man fandt ret interessant? Jo, man sender en mail til de søde folk på forlaget, og spørger, om det er muligt stadig at få lov til at stille Anne-Marie et par spørgsmål, men via mail, da man jo desværre ikke kan deltage i deres event. Jeg fik en mail tilbage, hvori Anne-Maries mailadresse stod. Hurra! Jeg sendte så en mail til Anne-Marie, og forklarede hele situationen, med en deltagelse, der ikke kunne finde sted, men en interesse i at få mere at vide. Der kom svar tilbage. Og nu, mine kære læsere, kan I se, hvad jeg fandt på at spørger om, efter jeg havde læst bogen “Lucie”. Og ikke mindst, I kan læse, hvad Anne-Marie Vedsø Olesen svarede til disse. Så, hvis du vil blive klogere på Anne-Maries skriveproces og hendes arbejde med “Lucie”, så læs med her.

  • Hvordan opstod idéen, både til bogen, men også til karakteren ”Lucie”?

For seks år siden, da jeg havde skrevet romanen Glasborgen, begyndte jeg på Lucie. Det var fascinationen af vand, der satte mig i gang, vandet fyldte meget i Glasborgen, og jeg vidste, at jeg slet ikke var færdig med at udforske vandets mytologiske og naturvidenskabelige betydning. Og så er der noget både poetisk og magisk over vand, som for mig var stærkt inspirerende. Det blev til den eventyrlige nutidsfortælling om Lucie, der for tusind år siden er steget fuldvoksen op af Trondhjemsfjorden, og i hvis årer der løber vand i stedet for blod. Karakteren Lucie udsprang af personlige grublerier omkring dødelighed og hvordan man vedligeholder en begejstring over tilværelsen. Hvad hvis man er udødelig? Ville det ikke være forfærdeligt? Giver livet så overhovedet nogen mening?

  • Bogen inddrager nordisk mytologi, er det noget du selv interesserer dig for?

Jeg har altid interesseret mig for mytologier, uanset hvilken kulturkreds de stammer fra. I årene 2002 – 2007 skrev jeg trilogien Gudestorm, som er baseret på ægyptisk mytologi. Og nu kom så turen til den nordiske med Lucie. Det er så spændende, at mytologier – ud over at være stærkt underholdende eventyr – fortæller noget fundamentalt om menneskets grundvilkår.

  • Handlingen udspiller sig en del i Norge, og historier om Norges fortid har en særlig rolle, hvorfor valgte du Norge, og hvordan kom du frem til den spændende fortid?

Idéen om Norge fik jeg, fordi jeg ville skrive om vand og nordisk mytologi. Der er jo elve og søer og fjorde deroppe, og så kunne jeg dykke ned i asatroen i Norge, hvilket bragte mig naturligt til at undersøge, under hvilke omstændigheder Norge egentlig skiftede fra asatro til kristendom. Og vupti, så havde jeg fortællingen om kong Olav den Hellige og fik idéen til grundplottet om Lucie og hendes eksistens.

  • Har du, som hovedpersonerne i bogen, været på pilgrimsfærd i Norge? Var det en rejse du kendte til før du begyndte på bogen?

Mens jeg skrev på romanen tog jeg pilgrimsturen fra Oslo til Trondhjem – men ikke til fods. Der er en smuk togtur, der ret præcist følger den pilgrimsrute. I Trondhjem boede jeg så et par dage på pilgrimsherberget og studerede Nidarosdomkirken. Men jeg lærte først ruten at kende, da jeg havde fundet ud af, at jeg ville skrive om Olav den Hellige. Researcharbejdet gav mig ideen om at lade Lucies fortælling udspille sig under netop en pilgrimsfærd.

  • Når du laver research til en bog, hvordan arbejder du så? Hvor starter du?

Jeg starter temmelig kaotisk og lidt i alle retninger. Og det er faktisk ret bevidst. Jeg plejer at kalde det mit ”kaosrum”, for det er i den spredte og vilde læsning med frie associationer, at de originale idéer opstår. Så jeg læser altså på må og få, og gradvist samler stoffet dig til en ide.

  • ’Martin’, en af personerne i bogen, kan tale med fugle. Hvor kom den idé fra?

Åh, jeg elsker fugle! Og særligt de kloge kragefugle, som man har en fornemmelse af, at man næsten kan kommunikere med. Samtidig vidste jeg, at jeg gerne ville have Odins to ravne Hugin og Munin med i fortællingen, samt generelt en hel masse om vinger – både fugle- og englevinger. Så det gav på en eller anden måde sig selv, at Martin taler med fugle. Det lagde vægtningen meget hurtigt på fugle og vinger og underbyggede samtidig al det eventyrlige, som gradvist udfolder sig i romanen.

  • Vand spiller en central rolle i handlingen. Hvis du kunne mestre et af naturens fire elementer, vand, ild, jord og vind, hvilket skulle det så være, og hvorfor?

Sikke et herligt spørgsmål! Og på sin vis et umuligt spørgsmål. Ild, vand, jord og luft indgår med god grund i rigtig mange skabelsesberetninger, for de er alle fundamentale. Men skulle jeg vælge, må vand være det vigtigste. Og i hvert fald for mig det mest magiske og uudgrundelige element; vand rummer farer og dybder og mørke, og kølighed, ro og renselse.

 

 

Tak til Anne-Marie for tid og svar.



5 thoughts on “Interview: “Lucie” af Anne-Marie Vedsø Olesen”

  • Sikke et spændende indlæg Louise, og nogle gode spørgsmål 🙂 Jeg ville nok også have valgt vand, da det er meget magisk, men luft er også et spændende element, da det kunne være så fedt at flyve 😀

    • Tusind tak! 😀
      Det er sjovt at prøve med et par andre indlæg, og især, når man er så heldig at få en forfatter involveret.
      Ja, og jeg finder også jord ret spændende – at få ting til at gro wauw 😀

  • Tak også herfra til Anne-Marie. Det var også svar på spørgsmål som var opstået i min hjerne efter at have læst Lucie.
    Lucie er en fantastisk, eventyragtig, spændende roman – man lige slugte over 2 dage – da man var nød til at gå på arbejde 🙂
    Hilsen Lene
    Esnord.

Skriv et svar til Amalie Worch Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *