En bogblog, der deler glæden ved bøger

Som barn/ung læste jeg… #1

Som barn/ung læste jeg… #1

 

… bøgerne om Lizzie McGuire. Bøgerne er baseret på TV serien af samme navn, og blev den gang sendt på Fox Kids. Jeg holdt meget af serien, og valgte derfor også at læse disse bøger. Bøgerne ligger lige op ad tv serien, og man får derfor ikke noget nyt via det ene eller det andet medie. Jeg slugte disse bøger, og kunne slet ikke få nok. Jeg måtte bare læse og eje dem alle sammen.

Serien handler om pigen Lizzie McGuire. Man følger hende, hendes familie og hendes venner samt alt det en teenagepige kommer ud for; skolen, venskab, kærlighed, interesser som især mode og stil, det første job og meget mere. Jeg havde set serien før jeg læste disse bøger, og det var faktisk derfor jeg valgte at læse dem. Serien var en jeg allerede kendte til og synes om, og før jeg vidset af det, havde jeg alle bind i serien.

20170301_135944

Miranda satte sig over for Lizzie. “Jeg… jeg fik den! Jeg prøvede overhovedet ikke, men jeg fik den!”
“Hvad fik du?” spurgte Lizzie ivrigt. “Hvad fik du?”
“Hovedrollen i skolekomedien!” råbte Miranda og smilede som en gal. “Jeg skal være stjerne i skolekomedien!” Hun rakte hænderne begejstret i vejret.
Lizzie gispede. “Åh, det er bare for vildt! Tillykke.”

Med uddraget overfor mindes man selv tilbage til folkeskolen, og den gang man skulle spille i skolekomedien. Det var et par sjove uger under forberedelserne, og op til premiereaftenen. Alle elever var altid så nervøs, da aftenen endelig kom, men alle klarede det altid helt fint.

I hver af episoderne i tv serien var der små klip, som skiftede over til en animation af Lizzie, som altid kommenterede på, hvad der foregik i den bestemte situation. Hun var ret sjov at se på husker jeg, og hun er også med i bøgerne.

photogrid_1488371381659

En anden ting man kan snakke om, vedrørende disse bøger er coveret. På hver forside ser man Hilary Duff som spiller Lizzie McGuire i tv serien. Enten er hun alene, eller også er en eller flere af de andre karakterer fra serien med hende på forsiden. Hver bog har sin egen farve, og når man har en stak af bøgerne, danner de en farverig serie.

Læser, kender du til Lizzie McGuire?

20170301_135751



1 thought on “Som barn/ung læste jeg… #1”

  • Jeg plejede også at elske tv-serien og specielt filmen! 😀 Jeg har dog aldrig set bøgerne før.
    Da jeg gik i folkeskole elskede jeg at læse So little time serien af Mary Kate og Ashley Olsen. Jeg havde vist 17 bind i den serie eller sådan noget, haha.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *