En bogblog, der deler glæden ved bøger

Tag: TBR (To Be Read)

Tag: TBR (To Be Read)

Tilbage i juni “taggede” Amalie mig til at lave dette TBR Tag. Amalie står bag bogbloggen Adventures of a booknerd, og jeg vil nu besvare dette tag. Jeg siger tak til Amalie, og underskylder for det sene svar.
Jeg prøver at sende legen videre, og tagger derfor Elena fra Litteraturhuset, og Maria fra Book me up, Scotty! Jeg håber I har lyst til at lege med.

Hvordan holder du styr på din TBR?

Jeg har ikke rigtig noget system, da jeg kan huske, hvilke bøger jeg har læst, og hvilke jeg mangler at læse.

Består din TBR primært af fysiske eller digitale bøger?

Den består mest af fysiske bøger, men et par digitale tekster har kravlet sig op i stakken, da jeg blev introduceret for forlaget Tell me a story, Toru, som udgiver digitale noveller og digte. (I kan på bloggen finde anmeldelser på to noveller, der er udgivet hos Tell me a story, Toru.)

Hvilken bog har været på din TBR i længst tid?

Uhh… det er et godt spørgsmå. Jeg tror det må være “The Secret Garden“. Den har stådet der længe, men det er der faktisk også andre, der har.

Hvilken bog er den nyeste tilføjelse på din TBR?

Den nyeste bog på listen er,”Det er ikke mig, det er dig” af Mhairi McFarland.

Har du en bog på din TBR, som er der udelukkende på grund af omslaget?

Udelukkende på grund af omslaget, nej. Stort set alle de bøger jeg ejer, er bøger jeg gerne vil læse. At nogle af dem, så fås i et hav af flotte udgaver, er så en anden ting. Puffin Classics har blandt andet udgivet en masse klassikere, som fås i en flot serie, som jeg samler på. Jeg har indtilvidere kun læst i en af dem, men har så læst fire andre bøger i serien, i andre udgaver. Men målet er at få læst dem alle. (Og eje dem alle!)

Har du en bog på din TBR som du nok aldrig får læst?

Jeg ejer en bog, der vejer 5 kg. Om jeg nogensinde får sat mig ned, og læst i den fra ende til anden, det ved jeg godt nok ikke, men bogen er om Sherlock Holms, og ham vil jeg rigtig gerne læse.

Hvilken kommende udgivelse på din TBR ser du frem til at læse?

Fordele og ulemper ved at huske” af Val Emmich, og “Breve til en unge forfatter” af Colum McCann

Hvilken bog på din TBR har alle, bortset fra dig selv, læst?

Anne fra Grønnebakken“.

Hvilken bog på din TBR anbefaler alle til dig?

Anne fra Grønnebakken“.

Hvilken bog ser du mest frem til at læse fra din TBR?

Evnen” af Siri Pettersen – tredje og sidste bog i serien om Ravneringene.

Hvor mange bøger er der på din TBR-hylde på Goodreads?

I øjeblikket står der 132 bøger.

Hvor mange bøger er der på dine fysiske og/eller digitale reol?

Det er svært at svare på. Jeg bor nemlig ikke under samme tag som alle mine bøger. Jeg bor i en lille lejlighed, og plads til alle mine bøger, er her desværre ikke. Mange af mine bøger står derfor hjemme hos min mor. Men antallet af bøger, der alligevel har fundet vej ind i lejligheden løber op i… 180 bøger.

80 af disse bøger finder man i mit boxset med  Penguin Little Black Classics.



3 thoughts on “Tag: TBR (To Be Read)”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *