Når klimaet fylder mere end du kan bære – klimaangst i en tid med forandring

Det begynder måske med en dokumentar. En nyhedsartikel. En hedebølge. En samtale om fremtiden. Og pludselig mærker du det: en trykken i brystet, en voksende uro, en følelse af håbløshed. Det, der før var bekymring, er blevet til angst.
Klimaangst – eller økoangst – er ikke en ny diagnose. Det er et moderne udtryk for en meget menneskelig reaktion: at blive bange, når noget, man holder af, er truet. I dette tilfælde: vores planet, vores børns fremtid, selve livets rammer.
Hvad er klimaangst?
Klimaangst er en følelsesmæssig reaktion på den globale klimakrise. Den kan vise sig som:
- konstant bekymring over verdens tilstand og fremtiden
- skyld og skam over egen adfærd (flyrejser, kød, forbrug)
- følelsesmæssig overbelastning, tristhed og afmagt
- fysisk uro, søvnbesvær og koncentrationsproblemer
- konflikter med andre omkring klima og ansvar
- eksistentielle spørgsmål: “Er der nogen mening med det hele?”
Hos nogle bliver klimaangst en drivkraft til handling. Men for andre bliver den lammende. De føler sig alene med deres følelser og har svært ved at finde ro – eller håb.
En sund reaktion – men med omkostninger
I en tid hvor klimaforandringer er uomgængelige, kan det virke naturligt at være bekymret. Og det er naturligt. Klimaangst er i bund og grund en empatisk og ansvarlig reaktion på en virkelig trussel. Men når den vokser sig så stor, at den overskygger hverdagen, påvirker livskvaliteten og udløser angstreaktioner, bliver det en psykisk belastning.
Hos Mentalt Overskud møder vi både unge og voksne, som oplever, at klimaangst sætter sig i kroppen. Som føler sig alene, uforstået – og overvældet af verden.
Psykologhjælp til klimaangst
En psykolog kan hjælpe dig med at finde balancen mellem engagement og selvomsorg. Det handler ikke om at lukke øjnene for virkeligheden, men om at kunne rumme virkeligheden – uden at bukke under.
Terapien kan fx handle om:
- at skabe forståelse for dine reaktioner og sætte dem i perspektiv
- at regulere angst og følelsesmæssig overvældelse
- at adskille dit ansvar fra verdens ansvar
- at finde håb og handlemuligheder uden at miste dig selv
- at skabe rum for både sorg og mening
Mange oplever, at det hjælper bare at tale med nogen, som ikke bagatelliserer – men som heller ikke forstærker panikken. For klimaangst trives i stilhed. I samtalen kan den blive til noget andet: erkendelse, medfølelse, retning.
Du må gerne være bekymret – men du må også leve
Klimaangst viser, at du er forbundet. At du mærker verden. At du ikke er ligeglad. Det er en smuk egenskab – men den må ikke koste dig dit mentale helbred.
Du må gerne slukke for nyhederne en dag. Du må gerne tage en pause. Du må gerne føle glæde midt i det svære. Det er ikke egoistisk – det er menneskeligt.