Hvis du har valgt Ayia Napa som din kommende feriedestination med det formål at nyde sol, sommer, fest og lækker mad, så bliver du ikke skuffet når du rejser hertil.
Hos DUF-REJSER forstår vi hvor vigtige disse elementer er i den fuldendte og perfekte ferieoplevelse. Derfor vil vi i dette indlæg give dig et par gode anbefalinger til restauranter, som er et besøg værd når du er på ferie i Ayia Napa. Ayia Napa der ligger på den sydøstlige del af Cypern, byder på et væld af spisemuligheder, som kan tilfredsstille enhver smag og pengepung.
Restaurant Avra Ayia Napa
Avra er en Cypriotisk perle beliggende i hjertet af Ayia Napa. Dette hyggelige spisested er kendt for sine autentiske cypriotiske retter, der er lavet med kærlighed og omhu. Den varme atmosfære og det venlige personale gør det til en sand ferie-favorit.
Retter der skal prøves når du besøger Restaurant Avra er: Souvlaki, Moussaka og Mese (Mese her prøver man lidt af hvert fra det cypriotiske køkken, og bliver serveret som en lang række forskellige retter der kommer ind på bordet løbende).
Restaurant Sale e Pepe Ayia Napa
Vil du gerne prøve det italienske køkken under dit ophold i Ayia Napa? Så skal du ikke lede længere end til restaurant Sale e Pepe, en topbedømt italiensk restaurant. Dette eksklusive spisested tilbyder et udvalg af pastaretter, brændefyrede pizzaer og fiske- og skaldyrsspecialiteter. Selvom det er en smule dyrere end nogle andre muligheder, gør den upåklagelige service og kvaliteten af maden mere end op for det.
Retter der skal prøves når du besøger Restaurant Sale e Pepe er: Spaghetti Carbonara, Margherita Pizza og Tiramisu.
The Old Greek Tavern Ayia Napa
For en virkelig autentisk græsk madoplevelse, så skal du besøge restaurant The Old Greek Tavern. Den intime og lokale atmosfære, kombineret med tjenere der leverer en god service, gør det til en genganger blandt gæsterne som rejser til Ayia Napa for den lokale mad. Denne familiedrevne restaurant er kendt for sine generøse portioner og rimelige priser.
Retter der skal prøves når du besøger restaurant The Old Greek Tarvern er: græsk salat, lammekleftiko og Loukoumades.
Restaurant Yo Thai Ayia Napa
Det Asiatiske køkken er stort og menuen er lang, og det lever Yo Thai i den grad op til. Det her er stedet du bliver nødt til at besøge i Ayia Napa, såfremt dine smagsløg skal krydres med ægte asiatisk fusionsmad. Restaurantens menukort er fyldt med velsmagende asiatiske retter, og der er med garanti noget du kan lide. I Ayia Napa ses det som blandt de dyreste restauranter, men maden scorer højt på smagsoplevelsen og gør det fuldt forståeligt hvorfor prislejet er i den høje ende.
Retter der skal prøves når du besøger Restaurant Yo Thai i Ayia Napa: Sushi og adskillige af deres fusionsretter
Restaurant Othellos Ayia Napa
Othellos er en restaurant, der tilbyder en fusion af middelhavsretter og internationale retter – kombineret med et lokalt cypriotisk touch. George som er den søde ejer af restauranten, han har sørget for en kæmpe menu som har mange valgmuligheder, hvilket gør den til et perfekt valg for grupper med forskellige præferencer. Priserne er fornuftige og servicen lige så. Stemningen er klasse. Bestemt et besøg værd
Retter der skal prøves på Restaurant Ohtellos: Mousakka og Dolmades
Restaurant Frankies Ayia Napa
Frankies en restaurant i amerikansk stil med et fantastisk udvalg. Dette familievenlige sted tilbyder burgere, pommes frites, milkshakes og meget mere, til overkommelige priser. Hos Frankies er servicen effektiv og hurtig samt meget venlig.
Retter der skal prøves på Restaurant Frankies: Frankies Burger, Dry-Aged Steak og en chokolademilkshake.
Restaurant Megu
Sidst, men bestemt ikke mindst, har vi Megu. En luksuriøs japansk restaurant i Ayia Napa. Hvis du er i humør til sushi og sashimi, så tag på Megu. Selvom det er på den dyre side, er den upåklagelige præsentation og kvaliteten af ingredienser uovertruffen.
Retter der skal prøves på Restaurant Megu: Sashimi-fad, Dragon Roll og Green Tea Ice Cream.
Ayia Napa er ikke kun en destination for sol, fest og badning; det er et paradis for madelskere med en bred vifte af forskellige spisemuligheder, der passer til enhver smag og pengepung. Uanset om du forkæler dig selv med traditionelle cypriotiske retter, nyder italienske klassikere eller udforsker internationale retter, så har Ayia Napas restauranter noget helt særligt at byde på.
Priser i Ayia Napa er yderst rimelige, og her får du virkelig værdi for pengene. Så husk den gode appetit og forbered dig på at tage på en kulinarisk rejse til Ayia Napa, som du sent vil glemme.