Kontakt

Hej!

Jeg hedder Louise og velkommen til.
Jeg har oprettet denne blog, da jeg længe har gået med tanken om en bogblog. Når jeg har læst en bog savner jeg nogle gange at kunne gøre noget mere; Fortælle om bogen; skrive om den; snakke om den; tage billeder af den. Men dette gælder ikke kun for bogen, for jeg vil også gerne dele læseoplevelse af det, jeg har læst. Og det finder jeg nu mere muligt at gøre, da jeg har lavet denne blog.

Kort kan jeg fortælle, at jeg har en bachelor i Informationsvidenskab og Kulturformidling, fra Københavns Universitet. Jeg læser nu på den samme kandidat, med specialisering i kulturformidling. Ud over at læse, nyder jeg også at lave mad. Og her kommer bøgerne igen lidt ind i billedet. Jeg har lidt af en samling af kogebøger, for jeg elsker simpelthen at prøve nye retter, og finde inspiration i de mange opskrifter. Derudover kan jeg allerbedst lide at lave mad til andre, da mad virklig kan samle folk. Så hvis du gerne vil have anmeldt din/en kogebøg eller andre bøger om mad, så er jeg også en, der glædeligt gør det. Jeg prøver at læse meget blandet, men lige digte og krimier er ikke helt på min læseliste. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål eller ønsker at lave et samarbejde.

Du kan finde mig på Instagram med navnet; @thebookcollectordk
Du kan finde bloggens facebookside under navnet; The Secret Life of a Book Collector
Du kan sende mig en mail på følgende adresse; lbachj@msn.com

Tak fordi du kiggede forbi og ha’ en rigtig dejlig dag,

Louise


2 thoughts on “Kontakt”

  • Hejsa

    Jeg skriver på vegne af et lille nystartet forlag ved navn Rebel With a Cause.

    Den 4/5 2018 udgiver vi en oversættelse af den korte roman ”Som et muldyr der bringer flødeis til solen” af den nigerianske forfatter Sarah Ladipo Manyika, og jeg henvender mig i den forbindelse til dig, da jeg har fundet frem til din blog, for at høre om du kunne være interesseret i at modtage et anmeldereksemplar.

    Romanen er en livsbekræftende fortælling om den 75-årige nigerianske kvindelige professor i engelsk litteratur Dr. Morayo Da Silva, der bor i San Fransisco. Historien bliver fortalt både fra Da Silvas perspektiv men også fra de adskillige bikarakterer hun møders perspektiv. Den handler om aldring, kærlighed, kroppens forfald, livsglæde og kulturlig mangfoldighed, og der er masser af farver og humor i den lille fortælling om en kvinde med en stor personlighed.

    Et eksempel på en anmeldelse romanen har modtaget i udlandet: ”Sarah Ladipo Manyika har introduceret mig til en af mine yndlingspersoner. Professor Morayo Da Silva er min nye bedste ven.” – Taiye Selasi forfatter til Gå væk Ghana.

    Hvis det har interesse, så send os den adresse, som du ønsker at vi sender et anmeldereksemplar til.

    Har du nogen spørgsmål kan vi kontaktes på mail@rebelwtihacause.dk eller på telefon: 26 24 16 59.

    Med venlig hilsen
    Mei Bieber, praktikant hos forlaget Rebel With a Cause.

  • Hej.

    Har du lyst til at anmelde min e-bog, Lige Børn Leger Længst.

    Den handler om:
    To unge fyre – den ene muslim, den anden jøde – har mødt hinanden som
    små og været væk fra hinanden. Nu møder de hinanden igen og vil lave en
    Youtube kanal – kke så meget fordi de har de rigtige meninger, men fordi det
    er sjovt.
    De har begge erfaret religiøs bekrigelse; den ene i Israel, den anden i Afghanistan
    og set, at det ikke nytter noget.
    Når de nu laver Youtube-kanalen med sjove animationsfilm bliver den en
    kæmpe succes til deres overraskelse.

    Der er mange, der er enige med dem og der er mange, der bliver vrede.
    Det bliver pludselig farligt og de bliver fanget i en succes, de ikke havde
    forestillet sig, de ville få.
    Det er skræmmende. De kan ikke standse det. Deres nærmeste vender
    sig imod dem.
    Hvad skal de gøre? Gemme sig? Eller se i øjnene, at de rummer det, som er
    ved at splitte verden ad?
    Og hvad så?

    Jeg sender gerne PDF, pressemeddelelse, link til website, link til SAXO.com mm.

    Med venlig hilsen,

    Lene Pels.

    Email: studiodenmark101@gmail.com

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *