Ægte tæpper er et smukt håndværk og alt efter hvad de er lavet af og hvor de kommer fra kræver de unik pleje for at du kan bevare dine ægte tæpper flot i mange år.
Der findes forskellige tips til hvordan du kan pleje og passe godt på dine ægte tæpper. Dem får du her i artiklen.
Vær forsigtig med støvsugeren
En støvsuger kan godt være hård ved ægte tæpper, men det er også den bedste måde at få fibrene til at rejse sig på, og få tæppet rengjort i dybden. Bliver dit tæppe brugt meget, eller er der kæledyr i huset, så bør dit tæppe støvsuges en gang om ugen. Tæpper der ikke bliver brugt så ofte kan måske nøjes med 1-2 gange pr. mdr. Her er et par gode råd til når du støvsuger dine ægte tæpper.
- Vend evt. dit tæppe på hovedet og støvsug det bagpå, hvilket er mindre skadeligt for tæppet men stadig suger støv og snavs ud.
- Pak dit tæppe ind i et stykke bomuld, f.eks. et dynebetræk og støvsug det herigennem, så slider støvsugeren ikke lige så meget på tæppet.
- Sørg for altid kun at støvsuge i samme retning som luven, altså i den retning hvor det føles glat og du ikke møder modstand.
Pas på med pletfjerner
Pletter bør fjernes med det samme fra ægte tæpper, men du skal tænke dig lidt om inden du løber ned i supermarkedet og køber den første og den bedste tæpperens. Det er nemlig langt fra alle tæpper der kan tåle de kemikalier der er i en tæpperens nu til dags.
Overvej derfor at lave din egen tæpperens af vand, lidt eddike og et par dråber opvaskemiddel. Det kan de fleste tæpper tåle, men husk altid at afprøve det på et sted der ikke er så synligt.
Måske har du også hørt et godt råd om at lægge dit ægte tæppe ud i sneen. Det der sker når du gør det er at tæppet varmer det øverste af sneen op og vand trænger op i tæppet. Derefter løber det ud af tæppet igen, og tæppet skulle nu være rent.
Hvor godt det virker afhænger dog både af tykkelsen på tæppet, hvor beskidt tæppet er, og hvordan sneen og frosten er.
Fjern lugt med natron
Lugter dit tæppe, så kan det klares ganske simpelt med natron, helt uden at udsætte tæppet for alt muligt farligt. Du drysser blot natron fint ud over tæppet og lader det virke et par timer, hvorefter du suger det forsigtigt op igen med støvsugeren.
Tæppet skulle nu gerne dufte frisk og dejligt igen.
Send dit tæppe til professionel rens
Det kan være svært at komme helt i dybden med at få fjernet støv og snavs fra ægte tæpper, og ofte er de meget mere fyldte af bakterier og snavs end det blotte øje lige kan se. Derfor kan det være en god ide 1-2 gange om året at sende dine ægte tæpper afsted til et renseri der foretager professionel rensning af ægte tæpper. På den måde kan du bevare deres udseende og holde dem rene på den mest effektive måde.