Der findes redskaber, der aldrig rigtig forsvinder, men bare venter på at blive genopdaget. Sjippetovet er et af dem. Det har ligget i skoletasker og garager i generationer, og nu er det pludselig tilbage i rampelyset som en fast del af mange menneskers træning.

Det er en interessant lille bevægelse, for der er ikke noget nyt ved selve redskabet. Det, der er nyt, er måden vi ser på det. Fra at være noget børn hoppede med i skolegården er sjipning blevet en aktivitet, som voksne bruger tid og opmærksomhed på.

Et gammelt redskab i en ny rolle

Sjippetovet hører til den kategori af træningsudstyr, der næsten er umulig at gøre kompliceret. Det fylder ingenting, det kan foldes sammen og lægges i en taske, og det virker lige så godt på en altan som i et træningslokale.

Netop enkelheden er en del af forklaringen på comebacket. I en tid hvor meget udstyr kræver strøm, apps eller store maskiner, er der noget befriende ved et redskab, man bare tager op og bruger. Man behøver ikke andet end lidt plads over hovedet og fri bane til fødderne.

Hvorfor sjipning fænger igen

En del af tiltrækningen handler om, at sjipning giver meget på kort tid. Man kommer hurtigt op i puls, og selv en kort omgang mærkes tydeligt i benene. Det passer godt til travle hverdage, hvor mange leder efter noget, der kan klemmes ind mellem andre gøremål.

Samtidig er der et legende element, som mange sætter pris på. Man kan tælle spring, prøve at variere rytmen eller forsøge sig med små trick undervejs. Fremgangen er let at mærke, og det gør det sjovt at blive ved. Der er noget motiverende ved at kunne se, at man klarer flere spring i træk end for en uge siden.

Fra boksehal til stuegulv

Sjipning har længe hørt til i boksehallerne, hvor det bruges til at træne fodarbejde, timing og kondition. Boksere har i årtier stået med tovet som en fast del af opvarmningen, og derfra har bevægelsen bredt sig ud til den brede træningsverden.

I dag ser man sjippetovet dukke op i alt fra hjemmetræning på stuegulvet til gruppetræning i fitnesscentre. Det bruges som selvstændig træning og som et element mellem andre øvelser, når pulsen skal op igen. Den vej fra en specialiseret niche til et redskab, mange kender, er en stor del af historien bag comebacket.

Det rigtige tov gør en forskel

Selvom sjipning er enkelt, er der alligevel forskel på tovene. Et tov, der passer til kroppen, gør bevægelsen jævn og behagelig, mens et forkert tov let bliver til frustration og snubleture. Længden er det første, mange lægger mærke til, men greb og vægt betyder mindst lige så meget for, hvordan det føles at bruge.

Det gælder også for de yngste. Børn har brug for et tov, der passer til deres højde og hænder, og her rækker et voksentov sjældent. Vil man have et barn med på legen, er der god grund til at kigge efter et sjippetov til børn i en størrelse, der passer, så tovet ikke bliver for langt og tungt at svinge. Et tov i den rette størrelse gør det nemmere at få rytmen til at sidde fra begyndelsen.

Når man skal vælge tov, er der nogle ting, der er værd at kigge efter:

• Længden. Tovet skal passe til brugerens højde, så det hverken slæber eller trækker armene op.
• Grebene. Håndtag der ligger godt i hånden gør det lettere at holde en jævn rytme.
• Vægten. Et let tov er hurtigt, mens et lidt tungere tov giver mere føling med bevægelsen.
• Materialet. Nogle tove er lavet til fart, andre til at være robuste i daglig brug.

Sådan kommer du godt i gang

Det bedste råd til at starte er at holde det lavt. Begynd med korte omgange og længere pauser, og læg vægt på at få rytmen til at sidde, før du forsøger at hoppe hurtigere eller længere. De fleste opdager hurtigt, at koordinationen mellem hænder og fødder falder på plads af sig selv, når man giver det lidt tid.

Find en overflade med et vist fjeder i, gerne træ eller et gulv der ikke er knaldhårdt, og sørg for fri plads over hovedet. Har du børn med, så lad dem finde deres eget tempo og deres egne små mål i stedet for at kopiere de voksnes. Så bliver sjipningen ved med at være det, den er bedst til, nemlig en enkel og legende måde at bevæge sig på, som man har lyst til at vende tilbage til.