Hvis du gerne vil have rettet dine tænder, har du mulighed for at få en usynlig bøjle, der skånsomt klarer opgaven. Der findes nemlig et højteknologisk reguleringssystem, der kan rette dine tænder ved hjælp af en gennemsigtig tandbøjle. På den måde kan du altså undgå synlige togskinner, når du gerne vil optimere dine tænders funktionalitet og udseende.
Selve behandlingsformen er skræddersyet til dig og dine tænder. Derfor kan du også være helt sikker på, at behandlingen imødekommer alle dine behov for tandregulering. Du kan læse meget mere om den usynlige bøjle i det nedenstående.
Tandretning uden besvær
Nogle mennesker vil egentlig gerne have rettet deres tænder, men de har bare ikke lyst til at bære de famøse togskinner. Blandt andet derfor er den usynlige bøjle blevet opfundet. Bøjlen er af gennemsigtigt materiale, og derfor kan langt de fleste mennesker heller ikke se, at du bærer bøjlen. Det er en fantastisk måde at få reguleret dine tænder på, uden at gå på kompromis med dit udseende.
Du kan få gavn af bøjlen i disse tilfælde
Den usynlige bøjle egner sig til en lang række behandlinger. Blandt andet kan du med fordel anvende bøjlen, hvis du har en af de følgende udfordringer:
- Underbid eller overbid
- Tætsiddende tænder, hvor tænderne er blevet skubbet ind over hinanden, fordi kæben er for lille
- Skæve tænder
- Åbent bid, hvor nogle af tænderne i over- og undermunden ikke rører hinanden
- Krydsbid, hvor øvre og nedre kæber er skæve
- Mellemrum mellem tænderne
- Hvis tidligere rettet tænder har rykket sig efterfølgende
Sådan foregår en behandling en usynlig bøjle
Selve behandlingen med en usynlig bøjle foregår primært uden for klinikken. Det er nemlig vigtigt, at du bærer bøjlen hele tiden hver dag. De eneste tidspunkter, hvor du skal tage bøjlen ud, er, når du spiser eller børster tænder. Derudover bør bøjlen altid sidde i.
Under behandlingen skal du komme til kontrol hos din tandlæge cirka hver 8. uge. På den måde kan tandlægen følge med i behandlingen. Det giver også tandlægen mulighed for at justere din bøjle, hvis dine behov ændrer sig undervejs.
Tag bøjlen ud, når du vil
Den usynlige bøjle har også den fordel, at du altid kan tage den ud. Hvis du vil have gode og hurtige resultater, bør du dog bære bøjlen 20-22 timer i døgnet.
Men hvis du dyrker sport, der kræver, at du tager bøjlen ud, eller hvis du gerne vil undvære bøjlen til et forretningsmøde, en date eller lignende, har du altså mulighed for det.